ITWatch

Simcorp indgår partnerskab med britisk skatteinddriver

Danske Simcorp, der har fokus på it-løsninger til finanssektoren, og britiske WTax har indgået et samarbejde.

Foto: Simcorp/PR

Softwareselskabet Simcorp har indgået et nyt samarbejde med WTax, der har hovedkontor i London og er blandt de førende inden for skatteinddrivelse.

Samarbejdet sker for at imødekomme kundernes udfordringer med effektivt at inddrive tilbageholdt skat på tværs af landegrænser, fremgår det af en pressemeddelelse.

WTax vil dermed blive integreret i Simcorp Dimension, som er det danske selskabs kerneprodukt. Ved hjælp af en delt datakilde vil kunderne mere effektivt og hurtigere kunne løse udfordringerne, oplyser softwarekoncernen.

"Simcorps fokus er at ændre sig fra at levere løsning til at opfylde kundernes ønsker. For at opnå det går vi efter en højere kadence af innovation - ikke kun gennem Simcorps egen research og udvikling, men også gennem et antal partnerskaber inden for det bredere fintech-område."

"WTax passer direkte ind i den transformation med selskabets opdaterede inddrivelsesydelser og fordelene ved dets unikke forretningsmodel," siger Anders Kirkeby, der er chef for Simcorps arbejde med åben innovation, i meddelelsen.

Simcorp Dimension er et integreret front-to-back investment management-system rettet mod store investerings-, pensions- og forsikringsselskaber, der har brug for et hav af værktøjer og data til at administrere deres fonde, aktier, obligationer, derivater og deres porteføljer generelt.

Simcorp har tidligere annonceret, at samarbejde med dataleverandører, indeksleverandører, depotbanker og andre typer af virksomheder er blevet en større del af strategien.

Den danske softwarekoncern har nemlig besluttet, at den vil åbne dele af platformen for virksomheder, der ønsker at integrere deres løsninger med Simcorp Dimension.

Dermed kan de også blive synlige for de store kapitalforvaltere og kapitalejere, der benytter softwareselskabets platform.

Simcorp har udsigt til fald på top- og bundlinje

Simcorp-direktør bliver formand hos fintech-selskab 

Mere fra ITWatch

Tidlig investor smækkede kassen i for Drugstars: Tidsplan og økonomi skred

Det ville tage længere tid og koste mere end først estimeret at indfri de store ambitioner, som venturefonden Byfounders havde til e-health-firmaet Drugstars, og derfor var fonden – i lighed med Drugstars’ andre tidlige investorer – ikke villig til at stille op med kapital til det nu konkursdømte selskab.

Jim Snabe: Den digitale gevinst bliver større hvis vi skynder os

Dansk Industri fremlægger i dag sine anbefalinger til den danske digitaliseringsstrategi, der kommer i kølvandet på anbefalingerne fra regeringens eget digitaliseringspartnerskab tidligere på måneden. Begge udvalg mener, at det haster med nye visioner for Danmark.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs