ITWatch

Federal Reserve stiller lovgivningsmæssige krav til Facebooks Libra

Et medlem af Federal Reserves styrelse omtalte i en tale onsdag en række lovgivningsmæssige udfordringer, som Facebook skal efterleve, hvis Libra skal blive en realitet.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Facebook kommer til at afgive en række løfter omkring hvidvask, forbruger- og privatlivsbeskyttelse, før USA's centralbank, Federal Reserve, vil give grønt lys til Facebooks digitale valuta, Libra.

Det er første gang, at en lovgiver går i detaljer omkring kravene til kryptovalutaen, skriver Financial Times.

Lael Brainard, der er medlem af Federal Reserves styrelse, omtalte i en tale onsdag en række lovgivningsmæssige udfordringer, som Facebook skal efterleve, hvis Libra skal blive en realitet.

Mere konkret sagde hun i talen, at Facebook og partnere skal være mere præcise omkring, hvordan de vil beskytte forbrugeren og forhindre, at kryptovalutaen bliver brugt af kriminelle.

Facebook har lovet ikke at lancere libra, før der er blevet givet grønt lys fra lovgivere fra både USA og EU.

Libra har på det sidste været i modvind. Dels har flere regeringsrepræsentanter verden over udtrykt bekymring for sikkerheden ved den digitale valuta, dels har syv af Facebooks oprindelige partnere, herunder Paypal, Visa, Mastercard og Ebay, trukket sig fra projektet ifølge Financial Times på bekymringer om øget granskning af deres egne foretagender.

Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, skal næste uge vidne foran Kongressen i USA i et forsøg på at vende stemningen omkring projektet.

Facebook får problemer med at lancere kryptovaluta til udmeldt dato

Endnu et medlem dropper Facebooks Libra

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger