Endnu et medlem dropper Facebooks Libra

Omkring en fjerdedel af de oprindelige medlemmer af Libra Association har nu meldt sig ud af planerne, skriver Financial Times.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De løber måske ikke ligefrem skrigende væk, men der er markant afgang i feltet af virksomheder, som støtter op om Facebooks foreslåede digitale valuta, Libra.

Mandagens seneste farvel er kommet fra Booking Holdings, der står bag rejsesitet af samme navn samt rejsesitet Priceline.

Det skriver Financial Times.

Booking var ellers den eneste rejseaktør blandt de mange, som oprindeligt havde meldt deres deltagelse i Libra Association.

I sidste uge fortalte Mastercard, Visa, Ebay, Stripe og MercadoLibre også, at de ikke længere vil være med i samarbejdet, og det kom i kølvandet af Paypals farvel forrige uge.

Booking er verdens største forhandler af hotelværelser og havde sidste år en omsætning på 14,5 mia. dollar.

Efter at Booking har meldt ud, at koncernen ikke vil være med i Libra Associates er nu en fjerdedel af de oprindelige medlemmer af Libra Association ude af planerne. Syv har meldt sig ud af de oprindeligt 28 stiftende medlemmer.

Ebay og Stripe dropper også Facebooks digitale valuta

Dårlig karma og politisk "rygmarvsreaktion" rammer Facebooks kryptovaluta Libra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også