Nets sætter projekt med mikrobetalinger i bero

Nichemedie, som var med i testlancering af mikrobetalingsløsning fra Nets, ærgrer sig over, at selskabet har valgt at sætte projektet på pause.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Betalingsselskabet Nets satte sidste år et projekt i søen, der skulle teste markedet for mikrobetalinger i mediebranchen. Nu er projektet sat i bero, skriver Medieblogger.dk.

Udmeldingen fra Nets kom til en paneldebat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i sidste uge. Medieblogger.dk skriver, at manglende opbakning fra store medievirksomheder er baggrunden for Nets' beslutning.

Med fra første færd i Nets' udrulning sidste år var mediet Techsavvy, der beskæftiger sig med iværksætteri. Her er der ærgrelse over, at der ikke har været en opbakning i branchen, der har fået Nets til at fortsætte projektet.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er opbakning, og at de (medierne, red.) synes, styksalg er en skrøbelig model. Men de får det også hurtigt til at lyde som om, det enten er det ene eller det andet," siger Jakob Lindmark Frier, medstifter og chefredaktør hos Techsavvy, til Medieblogger.dk.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Nets leverer nyt betalingssystem til Ungarn 

Nets har mediebranchen i kikkerten: Vil bane ny vej for mikrobetaling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også