DVCA-formand opfordrer Nets til at genopveje aktieprogram

Christian Frigast, formand for brancheforeningen for kapital- og venturefonde, DVCA, mener at Nets’ nye aktieprogram er usædvanligt aggressivt og bør genovervejes.
Foto: PR
Foto: PR

Et nyligt afsløret akieprogram for 60 af Nets’ øverste chefer kan give dem milliarder i gevinst, men programmet er så aggressivt, at ledelsen bør genoverveje det. Det mener Christian Frigast, der er formand for brancheforeningen for kapital- og venturefonde, DVCA, i Danmark i hvert fald.

Det skriver Finans.

”Nu kender vi ikke detaljerne, men ud fra Børsens oplysninger lyder det som et usædvanligt aggressivt beløb, både hvad angår investeringens størrelse og det mulige afkast. Det er vi ikke er vant til herhjemme. Der er dog hverken tale om løn eller bonus, men om et aktieprogram. Dermed løbes en risiko, men afkastprofilen er højest usædvanlig,” udtaler Christian Frigast i en pressemeddelelse. 

Han tilføjer, at både Nets og selskabets udenlandske ejere burde have tænkt over, at så usædvanligt et beløb ville udfordre sammenhængskraften herhjemme, når virksomheden arbejder med en dansk/nordisk infrastruktur, som alle danskerne betaler til.

Nets’ aktieprogram tiltrækker sig særlig megen opmærksomhed, da det er anden gang, at Nets indfører et aktieprogram, der langt overstiger de normale niveauer i det danske erhvervsliv.

Nets' nuværende ejere, den amerikanske kapitalfond Hellmann & Friedman, er ikke medlem af DVCA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også