Lars Seier hyrer Lone Fønss som ny direktør for fintech-satsning

Lone Fønss Schrøder skal stå i spidsen for Lars Seier Christensens blockchainplatform Concordium.
Foto: Mik Eskestad/Ritzau Scanpix
Foto: Mik Eskestad/Ritzau Scanpix

Den tidligere bestyrelsesformand for Saxo Bank, Lone Fønss Schrøder, skal være adm. direktør for Lars Seier Christensens blockchainsatsning Concordium. Det skriver Børsen.

"Hun var ikke den første, jeg ringede til, fordi jeg troede ikke, at hun var frisk på at tage sådan et CEO-job. Men jeg var meget glad, da det gik op for mig," siger Lars Seier Christensen til Børsen om valget af den nye direktør.

Han oplyser, at inden han nåede til Lone Fønss Schrøder, havde han været godt 10-15 kandidater igennem, men han troede ikke, de kunne løfte opgaven.

Concordium er i gang med at udvikle den "tredje bølge" indenfor blockchainteknologien, som Lone Fønss Schrøder kalder det. De bryder med den grundlæggende tanke om, at blockchainoverførsler skal være anonyme, og i deres version vil det blive muligt for myndigheder at finde frem til brugere, hvis de mistænkes for noget ulovligt.

Platformen har lanceret en testversion i år, og der ventes at komme en betaversion i tredjekvartal. I 2020 er det planen, at platformen skal rulles ud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også