ITWatch

Professor: Danmark mangler en fintech-uddannelse

Hvis Danmark skal bevare sin konkurrenceevne, skal man satse markant på digitale kompetencer, lyder det fra en professor og to aktører i finansverdenen. En fintech-uddannelse bør stå øverst på listen, fremhæver de.

Danmark bør oprette en fintech-uddannelse, lyder det fra tre personer med kendskab til teknologien. | Foto: Astrid Krysfeldt (arkivfoto)

Digitaliseringen buldrer så kraftigt frem, at det er nødvendigt med en uddannelse målrettet finansiel teknologi, fintech. Ellers kan Danmark få svært ved at indfri drømmen om at blive et nordisk centrum for finansielle services.

Sådan skriver professor Fritz Henglein, formand for Innovationsnetværk for Finans IT, i et indlæg i Berlingske Business.

Indlægget er også underskrevet af adm. direktør i Copenhagen Fintech, Thomas Krogh Jensen, og Finansforbundets formand, Kent Petersen.

"Vi er fortalere for et forpligtende samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndighede romkring en samlet fintech-uddannelse, der skal kunne levere specialister i brydningsfeltet mellem it og finans - og tiltrække internationale talenter," skriver de tre.

De peger på, at behovet "er ganske akut," og henviser til, at Danmark frem mod 2020 står til at miste omkring 1500 job på grund af mangel på specialiseret it-arbejdskraft.

"En sådan uddannelse på kandidatniveau eller som opkvalificeringstilbud vil kunne tiltrække udenlandske studerende, sikre kontakt til fintech-miljøet og understøtte Danmarks ambition om at blive nordisk centrum for finansielle services," fremhæver de og fortsætter:

"Det ville være et trækplaster i forhold til at få de rette kompetencer til finanssektoren."

Minister og finansbosser solgte København som fintechmekka på britisk charmeoffensiv

Fintech-iværksætter tvivler på effekten af investorfradrag 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs