Medie: Svensk tilsyn forsinker Nets' afnotering

De danske tilsynsmyndigheder har godkendt købet af betalingsformidleren Nets; det norske tilsyn ligeså, men det svenske tilsyn mangler stadig at godkende, at Nets bliver solgt.
Og det er tvivlsomt, om de svenske tilsynsnmyndigheder når at godkende købet af Nets inden nytår, skriver Berlingske Business, som har talt med flere anonyme kilder om sagen.
Ifølge Berlingske Business kan det forsinke salget af Nets med op imod en måned, hvis godkendelsen ikke falder i hak i år. Nets har ikke nogen kommentarer til sagen, mens de svenske tilsynsmyndigheder ikke nåede at vende tilbage til Berlingske Business inden deadline.
Nets står til at blive solgt til en investorkreds anført af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, som har planer om at afnotere Nets fra børsen. Dette til trods for at Nets gik på børsen for under halvandet år siden.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch).
Finanstilsynet godkender salg af Nets
Nets: Vi skal beskytte Dankortet som varemærke
Nets vinder sag mod betalingsvirksomhed om brug af Dankort-logo
Relaterede artikler:
Nets: Vi skal beskytte Dankortet som varemærke
For abonnenter