ITWatch

Finanstilsynet godkender salg af Nets

Finanstilsynet i Danmark har godkendt salget af betalingsselskabet Nets, men godkendelser fra de svenske og finske finanstilsyn mangler stadig.

Foto: /ritzau/Torben Åndahl

Det danske finanstilsyn har godkendt salget af Nets til den amerikanske kapitalfond Evergood 5, der indirekte kontrolleres af en række Hellman & Friedman-fonde.

Det oplyser Nets i en meddelelse til fondsbørsen.

Både EU-Kommissionen, det norske finanstilsyn og det finske økonomiministerium har godkendt salget.

Der mangler dog stadig godkendelser fra det svenske og finske finanstilsyn.

Amerikanerne har budt 165 kr. per aktie i Nets, og gennemførelsen er betinget af, at mere end 90 pct. af aktiekapitalen accepterer det.

Buddet står til at udløbe 18. december klokken 16.00 dansk tid.

Nets-aktien lukkede mandag i 163,30 kr. efter en stigning på 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Ungt britisk fintech-firma vurderet til over 4 mia. kr. 

Nets: Vi skal beskytte Dankortet som varemærke 

Yourpay overvejer at anke Nets-nederlag 

Nets vinder sag mod betalingsvirksomhed om brug af Dankort-logo 

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs