Finansselskab med Erik Damgaard som medejer vil på minibørs

Finansvirksomheden NPinvestor.com lancerer børsnotering på First North-børsen.
Foto: PR
Foto: PR
RITZAU/FINANS

Finansvirksomheden NPinvestor.com er på vej på den københavnske minibørs, First North.

NPinvestor har mandag offentliggjort et prospekt, da virksomheden planlægger at sælge mellem 1 mio. og 1,28 mio. nye aktier til mellem 14 og 18 kr. per aktie.

Dermed vil selskabet hente mellem 14 og 23 mio. kr. i bruttoprovenu, hvilket værdisætter det til op mod 118 mio. kr.

Pengene skal bruges til at gennemføre planerne om at oprette et fondsmæglerselskab, som kræver 12,5 mio. kr. i startkapitalisering. En betinget godkendelse fra Finanstilsynet er på plads.

I fondsmæglerselskabet får kunderne adgang til it-platformen Straticator, som er udviklet af Erik Damgaard, der også er største investor i selskabet med 28,6 pct. før børsnoteringen.

NPinvestor fremhæver, at Straticator giver investorer mulighed for såkaldt "copy trading": at "følge" andre investorers handler – hvis disse tillader det – ved at gennemføre de samme køb og salg automatisk.

”Selskabets mål og ambition er at opnå en fremtrædende position i Norden inden for copy trading og algoritme trading. Desuden er målet også at få kunder og samarbejdspartnere uden for Norden, hvor især EU-området er interessant,” skriver NPinvestor i prospektmeddelelsen.

NPinvestor regner med underskud på 3,3 mio. kr. i 2017 og 6,1 mio. kr. i 2018, hvorefter der ventes et marginalt overskud i 2019 og et plus på tæt på 10 mio. kr. i 2020.

/ritzau/FINANS

Erik Damgaard: Nu har jeg lært lektien 

Erik Damgaard: Kapitaludvidelse gør os selvfinansierende 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også