Danmark som digitalt midtpunkt

Det er ikke kun datacentre, som flere af de dominerende it-selskaber på verdensplan er i færd med at placere i Danmark. Nu skal også to af de tværatlantiske kabelforbindelser, som kobler det digitale Europa sammen med USA også gå i land i Danmark.
Det er servere som disse hos danske Zitcom, der udgør hjertet i et datacenter. | Foto: PR/Zitcom
Det er servere som disse hos danske Zitcom, der udgør hjertet i et datacenter. | Foto: PR/Zitcom

To tværatlantiske kabler med direkte forbindelse til USA bliver placeret i Danmark, som direkte konsekvens af flere internationale it-selskabers planer om at placere op til flere store datacentre på dansk grund.

Det skriver Berlingske Business.

Hos danske Globalconnect, som i runde tal er i berøring med godt halvdelen af den danske internettrafik, fortæller adm. direktør Christian Holm Christensen, at der er tale om nogle af branchens tunge spillere.

"To nye, transatlantiske søkabler er på vej direkte ind i Danmark, og det sker, fordi datacentre fra de store spillere kommer hertil. Begge vil gå i land omkring Esbjerg, og det er nogle af de helt store, der er medinvestorer sammen med dem, der bygger datacentrene. Microsoft, Facebook, Apple m.fl. er i stigende grad interesseret i at være med i søkablerne, som Verizon, Level3 og AT&T deltager i, fordi de ved, at trafikken bliver vigtigere og vigtigere," fortæller han.

Danmark bliver dermed et digitalt knudepunkt i verdens infrastruktur, idet de forskellige datacentre i både Europa, Asien og USA fungerer som backup for hinanden i tilfælde af et nedbrud. De store internationale spillere har derfor en klar interesse i at have så stærke forbindelser mellem deres centre som muligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også