ITWatch

Alibaba spår markant fremgang i omsætningen

Kinesiske Alibaba forventer solid stigning i omsætningen, og regner med at overgå analytikernes forventninger.

/ritzau/AP/Mark Lennihan/Arkiv
Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan/Arkiv

Den kinesiske internethandelsvirksomhed Alibaba forventer en omsætningsvækst i intervallet 45 til 49 pct. i år, hvilket overstiger analytikernes forventninger med 10 pct.point.

Det skriver Financial Times.

Alibaba venter dermed en omsætning på op til 34,3 mia. dollar (227,8 mia. kr.) mod analytikernes estimat på 31,42 mia. dollar (208,7 mia. kr.).

"Ved at have så stor en forretning, en større forretning, fortsætter vi med at accelerere vores omsætningsvækst," fortæller Maggie Wu, økonomidirektør i Alibaba, til investorer til selskabets kapitalmarkedsdag.

Den optimistiske opjustering understreger den enorme succes for Alibaba og stifteren Jack Ma, som har indtaget titlen som Kinas rigeste mand. Alibaba har udviklet sig til et helt "økosystem" med logistik, betalinger og datacentre under samme tag.

Alibaba har været højtflyvende på aktiemarkedet i år med en stigning på 43 pct. Det bringer selskabets værdi op på 317,8 mia. dollar (2110,6 mia. kr.) og gør det til et af verdens 10 mest værdifulde selskaber.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger