Kamp om Kinas lukrative marked for mobilbetalinger

Det lukrative kinesiske marked for mobilbetalinger rystes af den tidligere lille spiller Tencent, der nu tager markedsandele fra giganten Alibaba. Markedet vurderes til at være 5500 mia. dollar værd, mere end 50 gange større end det amerikanske.
Det skriver Financial Times.
Alibaba har længe været den dominerende spiller på Kinas marked for mobilbetalinger og lancerede i 2004 Alipay. Mere end ti år senere trådte Tencent, der er kendt for beskedservicen WeChat, ind på markedet og satte gang i en kamp om kunderne.
I sidste kvartal af 2016 opnåede Tecent en markedsandel på 37 pct. mod 16 pct. i 2015. Samtidig er Alibaba gået fra at have en markedsandel på 71 pct. til 54 pct. ApplePay er ikke at finde blandt top ti.
Kina er verdens førende marked for mobilbetalinger, der holdes oppe at et boom i online shopping samt af mangel på alternative betalingsformer.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Tradeshift: De grinede af os for syv år siden
For abonnenter