IBM skuffer i cloud-forretningen

IBM-aktien falder, efter det amerikanske it-hus har aflagt kvartalsregnskab.
Foto: Mary Altaffer/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mary Altaffer/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske it-konsulent IBM skuffer tirsdag efter markedets lukketid med sit regnskab for første kvartal, som ikke lever op til forventningerne, da væksten i cloud-forretningen tog af i perioden.

Aktien falder på den baggrund med 2,3 pct. i eftermarkedet.

IBM fik i perioden en omsætning på 18,2 mia. dollar mod ventede 18,4 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 2,25 dollar per aktie mod konsensus på 2,22 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 2,01 mia. dollar mod ventede 1,99 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 3,67 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 3,41 mia. dollar.

IBM oplevede i første kvartal, at salget fra cloud og kognitiv software samlet faldt 2 pct. til 5,04 mia. dollar, mens cloud-omsætningen alene steg med 10 pct. på årsbasis, men det var et fald fra en vækst på 12 pct. i fjerde kvartal.

IBM oplyser dog, ifølge Bloomberg News, at udviklingen var hæmmet af negative valutakurseffekter, og uden dem havde væksten været på 12 pct. igen.

/ritzau/FINANS

IBM springer til vejrs efter positivt regnskab 

IBM Danmark: Nye regler kan løfte dansk omsætning med en mia.

IBM forfremmer dansker til nordisk chef for cloud-rådgivning

IBM øger omsætningen for første gang siden 2011  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også