Simcorp-direktører sælger aktier for 9,5 millioner
To af Simcorps to øverste direktører, Klaus Holse og Georg Hetrodt, har tjent gode penge på deres nylige aktietildelinger.
Simcorp-cheferne, der er henholdsvis administrerende direktør og produktdirektør, har solgt henholdsvis 9000 og 7562 aktier og dermed indkasseret brutto 5,13 og 4,35 mio. kr.
Klaus Holse har netop fået tildelt 9272 aktier, mens Gerog Hetrodt fik 5140 aktier i forbindelse med et aktiebaseret incitamentsprogram i Simcorp.
Også Simcorps bestyrelse har fået tildelt aktier som en del af deres kompensation. De ti medlemmer har i alt fået 4241 aktier, der tilsammen har en værdi på 2,43 mio. kr. ved den aktuelle børskurs.
/ritzau/FINANS
Simcorps topchef: Vi har taget den dyre del af cloud-omstillingen
Simcorps topchef samlede lønpakke steg omkring 36 pct. sidste år