Simcorps topchef samlede lønpakke steg omkring 36 pct. sidste år

Simcorps vækst og positive resultat i 2018 smittede af på topchef Klaus Holses lønpakke, der fik et solidt nøk opad.
Foto: PR/Simcorp
Foto: PR/Simcorp
AF RITZAU FINANS

Aktiebaseret aflønning og bonusordninger var sidste år med til at sikre et lønhop for Simcorps administrerende direktør, Klaus Holse.

Den samlede lønpakke voksede til 18 mio. kr. i 2018, og det svarer til en stigning på 35,9 pct. fra året forinden, fremgår det af softwareselskabets årsregnskab, der blev offentliggjort onsdag morgen.

Topchefens samlede lønpakke består af en fast løn på næsten 7 mio. kr., og den del af aflønningen har ikke ændret sig meget i løbet af det seneste år. Til gengæld har Klaus Holse fået en større bonus og mere ud af sin aktiebaserede aflønning end tidligere.

I 2018 fik direktøren en bonus baseret på Simcorps præstationer på knap 5,4 mio. kr., og det er en stigning fra 2,3 mio. kr. i 2017. I samme periode voksede værdien af den aktiebaserede aflønning også til 5,2 mio. kr. fra 3,7 mio. kr.

Sidste år fik Klaus Holse også tildelt "andre goder" for omkring 550.000 kr.

/ritzau/FINANS

Simcorp-direktør: Vi har taget en god bid af markedet i USA

Simcorp spår ny fremgang i 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også