Microsoft indgår cloud-parløb med dansk bank
![Marianne Dahl Steensen, direktør i Microsoft Danmark | Foto: PR/Microsoft](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article9445316.ece/ALTERNATES/schema-16_9/IW%2520Marianne%2520Dahl%2520Steensen%2520Microsoft.jpg)
I et nyt samarbejde vil Microsoft og Saxo Bank skabe fremtidens gør det selv-bank. Microsoft stiller cloud-infrastrukturen til rådighed gennem sin Azure-platform, mens danske Saxo Bank leverer forskellige løsninger, som skal udbredes til banker i hele verden.
Det skriver Berlingske Business.
"Hvorfor skal alle banker i verden forsøge at udvikle deres egen teknologi og servicere deres egne servere nede i kælderen? Det er ikke smart. Hvis du skulle åbne en ny bank i dag, ville du så begynde med at opbygge et stort og komplekst IT-system med omfattende omkostninger og kompleksitet til følge?" siger Saxo Banks adm. direktør, Kim Fournai.
Fra Microsofts synspunkt er tilkomsten af bankløsninger fra Saxo Bank velkommen, idet selskabet derved kan få bragt nogle af sine standardløsninger i spil, mens Saxo Bank bibringer den konkrete industrividen, lyder det fra Marianne Dahl Steensen, direktør i Microsoft Danmark, til Berlingske.
Efter planen skal de første løsninger være tilgængelige for bankene allerede til næste år.
Relaterede artikler
Microsoft-sats giver pote for Proactive
For abonnenter