Trifork-app på nippet til global lancering
Nystartede Exeed Health, som Trifork ejer 49 pct. af, har ambitioner om at nå en omsætning for sin løsning til at tjekke sædkvalitet på mere end 200 mio. kr. inden for tre år.
Det skriver Børsen.
"Vi vil fra første dag være globale, men vil gøre det i tre bølger, hvor første bølge er Nordeuropa, Vesteuropa, USA og Canada, hvor der cirka er 8,5 mio. infertile mænd," siger medstifter Morten Ulsted, der ejer de resterende 51 pct. sammen med Daniel Daugaard-Jensen.
Løsningen gør det muligt at teste sædkvalitet ved at sætte en mikroskopisk linse foran mobiltelefonen, som kan forstørre en sædprøve op til 200 gange. Produktet koster under 1000 kr. og ifølge Morten Ulsted er der et stort marked potentiale, fordi de fleste fertilitetsservice fokuserer på kvinder.
Trifork vil vokse til dobbelt størrelse og jagter børsnotering