Bookingselskab falder efter it-problemer i flere lufthavne

Problemer med it-selskabet Amadeus' software betyder, at det bliver straffet på børsen.
Foto: Thomas Borberg/Jyllands-Posten
Foto: Thomas Borberg/Jyllands-Posten
RITZAU/FINANS

Flere europæiske luftfartsselskaber har torsdag haft problemer med deres it-systemer.

Ifølge Bloomberg News har Amadeus IT Group, der driver et online bookingsystem for blandt andet flybilletter, hoteller, krydstogter og lejebiler, bekræftet, at nogle af selskabets systemer har været ramt af problemer.

Det er indtil videre ukendt, hvad der var skyld i it-udfordringerne.

Lufthavne i eksempelvis London, Paris, Zurich og Frankfurt har oplevet problemer med check in, bookinger og håndtering af bagage torsdag, men det skulle være løst igen, skriver CNN Money.

I løbet af dagen har blandt andet Lufthansa og Southwest Airlines meddelt, at de har været ramt af it-problemerne, der kun varede få minutter, men alligevel resulterede i meget lange køer i flere store lufthavne.

Aktien i spanske Amadeus falder torsdag eftermiddag 1,1 pct.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også