Norsk udbyder af finansdata går på børsen til 600 mio. norske kr.

Infront går på børsen i Norge. Selskabet værdisættes til knap 600 mio. kr.
RITZAU/FINANS

Norske Infront, der leverer terminalløsninger med data fra finansmarkederne til professionelle aktører, ramte toppen af sit kursinterval og børsnoteres til 23 norske kr. per aktie.

Det værdisætter selskabet til i alt 598 mio. norske kr., skriver nyhedsbureauet TDN Finans, som er ejet af Infront.

Infront, der er stiftet af Kristian Nesbak og Morten Lindeman, satte i forrige uge et kursinterval på 20 til 23 norske kr. og endte med at få overtegnet sit udbud, som både gælder eksisterende og nye aktier.

De to stiftere sælger dele af deres beholdning, men sidder tilbage med henholdsvis 16 og 17 pct. af kapitalen. Storaktionæren Kistefos sælger også en stor del af ejerandelen, men beholder omkring 16 pct.

Infront-aktierne ventes at ramme Oslo Børs fredag.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også