Folkekirken underskriver kontrakt med Cbrain om levering af it-system
It-huset Cbrain har nu underskrevet kontrakten med Kirkeministeriet og Folkekirken om selskabets F2-løsning.
Det meddeler selskabet i en meddelelse til fondsbørsen torsdag morgen.
Kontrakten indebærer, at it-virksomheden skal levere et nyt sags- og dokumenthåndteringssystem til mellem 500 og 600 brugere og derudover til mellem 800 og 1000 eksterne udvalgsmedlemmer, fremgår det.
"Aftalen er vigtig, fordi den viser, at cBrain fortsat vinder markedsandele som leverandør til den danske centraladministration, hvor 12 ministerier nu har valgt F2 som deres digitale produktionssystem," skriver selskabet i meddelelsen.
Cbrain annoncerede allerede den 8. september, at Folkekirken havde givet tilsagn om, at selskabet havde vundet udbuddet om anskaffelsen af det nye sags- og dokumenthåndteringssystem, men dengang var der endnu ikke sat en underskrift.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Cbrain sikrer ordrer og holder sig til vækstplanen
For abonnenter