Trolls bombarderer Twitter efter Musk-overtagelse

Twitter er blevet oversvømmet af 50.000 tweets fra falske profiler.
Foto: Constanza Hevia/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Constanza Hevia/AFP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Det sociale medie Twitter er blevet udsat for en koordineret kampagne, hvor omkring 300 falske profiler har bombarderet netværket med mere end 50.000 tweets med hadefuldt indhold, der skal få det til at se ud, som om Elon Musk har ændret indholdspolitikken dramatisk.

Det skriver The Guardian.

Yoel Roth, der er sikkerheds- og integritetschef i Twitter, fortæller i en tråd på det sociale medie søndag, at mediet ikke har ændret sin indholdspolitik, men ”har været udsat for et organiseret forsøg, for at få folk til at tro, at vi har”.

Han tilføjer, at størstedelen af de omkring 300 profiler er falske, og at de involverede brugere nu er bandlyst fra mediet.

Samtidig henviser Yoel Roth til et tweet fra mediets nye ejer, Elon Musk, der også fortæller, at man ikke har ændret på indholdspolitikken.

Alligevel har overtagelsen startet en steppebrand af bekymringer for, at milliardæren, der blandt andet har omtalt sig selv som en forgangsmand for ytringsfriheden, vil slække på reglerne og genoprette bandlyste brugere som USA’s forhenværende præsident Donald Trump.

Elon Musk fortæller derudover, at han vil indsætte et råd, der gennem ”vidt forskellige synspunkter” skal udvikle nye regler for indholdspolitik.

Twitter-direktører får gyldne håndtryk på knap en milliard kroner

Elon Musk vil indtage rollen som topchef i Twitter - fyrer andre chefer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også