Sundhedssatsning vender skuden hos Ascom Danmark

Efter flere års underskud har Ascom sorte tal på bundlinjen igen. Et gennembrud på sundhedssektoren er den primære årsag til det beskedne overskud.
Foto: Ascom PR
Foto: Ascom PR

Ascom Danmark, der leverer it- og kommunikationsløsninger til en række brancher i Danmark, Grønland og på Færøerne har vendt et kæmpe underskud til overskud med et gennembrud i sundhedssektoren.

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2020.

Ascom Danmark har ikke siden 2016 vist et overskud på bundlinjen, og det skyldes i høj grad stadigt opadgående udgifter i forbindelse med afskrivninger og andre udgifter til drift af virksomheden.

En øget nettoomsætning sikrer dog virksomheden et beskedent overskud på 710.000 kr. Underskuddet i 2019 var 7 mio. kr. I alt har Ascom Danmark siden sit seneste overskud i 2016 tabt 17.5 mio.kr.

Underskuddet i 2019 skyldes delvist et skuffende resultat fra psykiatrien og hospitalerne. Hospitalerne er i 2020 den helt store årsag til fremgangen.

Satsning på sundhedssektoren

I regnskabet fremgår det, at den primære årsag til fremgangen skyldes Ascom Danmarks satsning på en smartphone til sundhedssektoren.

"Firmaets indtægter steg med 40% i 2020 i forhold til 2019, og det er sket som følge af salg af vores nye smartphone til sundhedssektoren," står der i ledelsesberetningen.

Ascom Myco 3 hedder firmaets smartphone, der skal skabe en lettere integration og lette det daglige arbejde med firmaets sundhedsplatform, Ascom Healthcare Platform, som virksomheden allerede leverer til sundhedssektorer i hele Europa.

Løsningen skal skabe et større overblik over data og gøre det lettere for sundhedspersonalet at finde information, samtidig med at overvågning af udstyr og tilkald af plejepersonale kan foregå på samme enhed.

Ascom Danmark har store forventninger til, at udviklingen i sundhedssektoren vil fortsætte, og at der i fremtiden vil ske løbende udskiftninger af de mobile løsninger. Samtidig skifter flere til smartphone-teknologi fremfor den tidligere DECT-teknologi, som sundhedssektoren har benyttet til kommunikation.

Derfor ser Ascom Danmark ind i 2021 med forventninger om yderligere fremgang.

Supersygehus køber mobiltelefoner til brug for kliniske apps

Nystiftet selskab lander endnu en aftale med udvikler af kunstig intelligens til sundhedssektoren 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også