Supersygehus køber mobiltelefoner til brug for kliniske apps
![Foto: PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12720591.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7e9kgknycvo157fle6s9.jpg)
Det bliver smartphoneproducenten Ascom der skal levere 1400 kliniske smartphones til RH Gødstrup, som er det kommende supersygehus i Region Midtjylland.
Det fremgår af en meddelelse fra hospitalet.
Sygehuset har valgt Ascom Myco 3 som den kliniske smartphone til hele sygehuset.
"Ascoms specialdesignede smartphone understøtter det teknologiskifte, der pågår i sygehussektoren, hvor brugen af kliniske apps vokser stærkt," lyder det som argument.
Myco 3 skal håndtere patientkald og kritiske alarmer og give adgang til kliniske systemer, patientlogistik, journalisering, dokumentation, opslagsværker.
"Udbredelsen af kliniske apps vokser og baner vejen for smidigere og effektive arbejdsflows, som kan understøttes af smartphones. Vi valgte Ascom Myco 3, fordi den er udviklet til det kliniske miljø," siger projektleder for Telefoni & Mobility på RH Gødstrup, Jan Kildelund.
Sygehuset har i forvejen Ascoms teleinfrastruktur, som telefonerne nu bliver en del af.
Relaterede artikler
Visma-ejet konsulenthus fortsætter væksten
For abonnenter