ITWatch

Amerikansk tech-selskab bag Snapchat skuffer med prognosen

Selskabet bag det sociale medie Snapchat faldt i torsdagens eftermarked med 7,5 pct., da en ellers solid udvikling i fjerde kvartal ikke var tilstrækkeligt til at overbevise, fordi koncernen spåede et underskud i første kvartal.

Foto: ERIC THAYER/REUTERS / X02070

Amerikanske Snap, selskabet bag Snapchat, faldt i torsdagens eftermarked med 7,5 pct., da en ellers solid udvikling i fjerde kvartal ikke var tilstrækkeligt til at overbevise, fordi koncernen spåede et underskud i første kvartal.

Snap regner med at se et minus på driften, justeret EBITDA, mellem 50 og 70 mio. dollar i årets første tre måneder, mens analytikerne på Wall Street havde set frem til et plus på 18 mio. dollar, ifølge Bloomberg News. Omsætningsløftet om et interval mellem 720 og 740 mio. dollar er dog over konsensus på 705 mio. dollar.

Snap så ellers i sit fjerde kvartal en stigning i omsætningen på hele 62 pct. til 911 mio. dollar mod ventede 856 mio. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 9 cent, sammenlignet med 3 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 7 cent, ifølge Bloomberg News.

Målt på driften var det også bedre end ventet med et justeret EBITDA på 166 mio. dollar fra 42 mio. dollar i slutningen af 2019 og mod ventede 141 mio. dollar.

Omsætningsfremgangen skyldtes øget annoncesalg, da den gennemsnitlige indtægt per bruge steg 33 pct. til 3,44 dollar efter lanceringen af et nyt mobilt annonceværktøj, men Snap fik også en vækst i brugertallet på 22 pct. til 265 daglige aktive brugere mod ventede 258 mio. brugere.

Snap advarede dog også om, at januars stormløb mod Capitol Hill kan betyde, at flere annoncører vil trække sig, ligesom selskabet endnu ikke kan vurdere effekten af nye privatlivsregler, som Apple indfører.

Aktien i Snap var forud steget med 16 pct. i 2021.

Facebook henviser Trump-karantæne til tilsynsråd

Amerikansk techselskab springer i vejret på børsen 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs