Faang-aktierne har mistet glansen

Fem selskaber har været grundstenene i det amerikanske bullmarked, men det seneste års tid har de ikke leveret den samme performance, skriver The Wall Street Journal.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU FINANS

Facebook. Amazon. Apple. Netflix. Google.

De fem selskaber har været grundstenene i det tiår lange amerikanske bullmarked, men det seneste års tid har de slet ikke leveret den samme performance, faktisk ligger fire af dem et stykke fra deres seneste top i 2018.

Det skriver The Wall Street Journal mandag.

Fire af de fem aktier, med Alphabet, der er Googles ejer som undtagelse, nåede deres top inden det store aktieudsalg i efteråret og december sidste år, og de er på ingen måde i nærheden af at vende tilbage til de tidligere niveauer - trods den store aktiefremgangen i USA i første halvår.

De fem Faang-aktier, som ved toppen i august 2018 havde en samlet markedsværdi på cirka 3700 mia. dollar, udgør omkring 20 pct. af vægten i S&P 500, som siden bunden juleaftensdag er steget med 14 pct., men ligger sort set uforandret på 12 måneders sigt.

Stigningen siden jul i det brede marked, har Faang dog ikke kunnet matche, og de har samlet mistet 463 mia. dollar i markedsværdi siden august.

"Skiftet er en U-vending for de fem selskaber, der længe var blevet anset for investeringsdarlingerne i teknologisektoren. I flere år købte investorerne løbende aktierne på grund af selskabernes massive vækstpotentiale og dominans i deres respektive brancher," hedder det.

Investorerne har dog ændret syn. De fem selskaber anses ikke længere for smidige start-up virksomheder med uanede vækstmuligheder, men som modnede koncerner med voksende omkostninger, opbremsende vækst og risiko for konkurrenceindgreb fra myndighedernes side.

Ifølge en rundspørge fra Bank of America-Merrill Lynch har investeringsforeningerne i USA sænket deres eksponering i Facebook, Amazon, Netflix og Alphabet til det laveste niveau siden 2016, og faktisk har de fire selskaber den største undervægt i forhold til benchmarkindeks, ifølge Goldman Sachs.

"Faang har i det store hele ikke gjort meget det seneste år," siger Brook Dane, porteføljemanager for Goldman Sachs' Technology Opportunity Fund.

"Hver af dem har haft alle mulige slags udfordringer, som er dukket op, hvilket har tvunget investorerne til at revurderer indtjeningsmarginerne og vækstraterne."

Facebook hyrer journalister til ny nyhedsrulle

Anklagere i USA undersøger tech-kæmper for konkurrenceforvridning

Techgiganter har uden din viden hørt dig skændes og have sex

Amazon lancerer automatiseret nyhedsoplæser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også