ITWatch

Softwareselskab lander fem-årig aftale med forsikringsselskab

Keylane skal i de kommende fem år videreudvikle og understøtte en ny it-platform hos forsikringsselskabet Topdanmark.

Foto: Schantz
Jesper Essendrop er adm. direktør i Keylane Denmark. Foto: Foto: Schantz

I løbet af foråret går en ny it-platform i luften hos Topdanmark. Bag løsningen står Keylane, der leverer Software-as-a-Service-løsninger til forsikrings- og pensionssektoren.

I forlængelse af implementeringen af den nye platform har de to selskaber indgået en fem-årige support- og videreudviklingsaftale.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Konkret er Topdanmarks nye it-platform baseret på en brancheløsning fra Keylane, der omfatter et standardsystem til policeadministration, en rådgivningsplatform og et risikostyringsværktøj til Solvency II krav.

"Vi er stolte over den tillid, Topdanmark viser os ved at basere deres kerneforretning på vores brancheløsning, og vi sætter en stor ære i at være en tæt partner i Topdanmarks fremtidige forretningsudvikling."

"It er strategisk afgørende for vores kunder, og vi oplever en stigende trend mod standardiserede brancheløsninger, der kan sikre konkurrencekraft i en digital verden," udtaler Jesper Essendrop, adm. direktør i Keylane Denmark, i meddelelsen.

Keylane Denmark gik tidligere under navnet Schantz og var et datterselskab under BEC, men forrige år blev selskabet solgt til den hollandske koncern af samme navn.

Hos Topdanmark skal samarbejdsaftalen med Keylane forankre den digitale forandringsproces.

"Med det digitale fundament på plads opnår vi lavere administrationsomkostninger og sikrer compliance – men vigtigst af alt, kan vi fokusere vores ressourcer på ekstra værdiskabelse for vores kunder i form af en styrket kundeoplevelse og kortere time-to-market ved lancering af nye produkter og services," udtaler Vivian Weis Byrholt, adm. direktør i Topdanmark Liv, i meddelsen.

Softwareselskab skifter ud i direktionen

Keylane-direktør: "Det er ikke nok bare at lave selvbetjeningsløsninger og apps"

Danske Schantz skifter navn og er klar til at erobre Europa

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger