ITWatch

Kapitalfonde tager softwareselskab af børsen for 2,4 mia. dollar

Amerikansk selskab vil snart blive taget af børsen for 2,4 mia. dollar. Selskabets bestyrelse har godkendt salget.

Foto: /Ritzau/AP/Richard Drew

Det amerikanske software og systemselskab Travelport vil snart blive taget af børsen i USA, da kapitalfondene Elliott Management Corp. og Siris Capital har indgået en aftale med selskabet om at overtage det for 2,4 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Prisen løber faktisk op i 4,4 mia. dollar, hvis man inkluderer de 2 mia. dollar, som Travelport har i gæld, og overtagelsen kommer ni måneder, efter Siris Capital købte en ejerandel i koncernen og samtidig opfordrede ledelsen til at overveje et salg.

Prisen kan også oversættes til 15,75 dollar per aktie, hvilket ikke var meget over fredagens lukkekurs på 15,40 dollar, og derfor steg aktien i Travelport heller ikke alverden - blot 3,1 pct. til 15,87 dollar - mandag.

Travelports bestyrelse har enstemmigt godkendt salget, men selskabet har en ret til aktivt at søge andre og højere bud på forretningen frem til den 23. januar næste år.

Travelport er en af verdens tre største udbydere af forretningssystemer inden for rejsebranchen. De to øvrige i den top tre er Sabre Corp. og Amadeus IT Group.

/ritzau/FINANS

Apple taber til Qualcomm i Kina

Digitalt datterselskab skal lære Mærsk at fejle

It-selskab udskyder børsnotering 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs