Dansk medicin-app går på investorjagt i London

Drugstars sætter fart under lanceringen i Storbritannien og går samtidig på jagt efter penge i hovedstaden London.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
AF MIKKEL AABENHUS HEMMINGSEN, MEDWATCH

Den dansk-udviklede app Drugstars satser på at rekruttere 700.000 brugere i Storbritannien til selskabets app, der er et redskab til brugere af medicin.

Det skriver Børsen.

Det skal blandt andet ske med hjælp fra ny venturekapital, som selskabet håber at finde i London.

"Der er lidt højere til loftet. Der er flere health tech-investorer i England, og det gør, at der er lidt mere at vælge imellem og flere penge at hente," siger adm. direktør Claus Møldrup til avisen.

For brugerne er incitamentet til at anvende Drugstars-appen, at de kan få en påmindelse, når det er tid til at tage deres medicin – samtidig bliver de 'belønnet' med stjerner, som brugerne efterfølgende kan veksle til en pengedonation til en valgfri patientforening.

Drugstars har ifølge egne tal ca. 80.000 brugere i Skandinavien og yderligere 30.000 brugere fordelt i USA og England.

Selskabet havde i 2017 et underskud på 3,3 mio. kr., men det håber udvikleren at vende til et overskud gennem salg af data til medicinalindustrien.

Denne artikel er leveret af ITWatch' søstermedie MedWatch.

Udlandsdansker vil sælge sportsapp til hobbymotionister 

Odenseansk it-selskab i amerikansk sats

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også