Spotify melder om flere brugere og større salg og underskud end ventet

Underskuddet var større end ventet hos musiktjenesten Spotify, som på trods kan melde om flere brugere og større salg.
Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix.
Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix.
Af Marketwire

Musiktjenesten Spotify har haft flere aktive brugere og større omsætning end ventet i andet kvartal. Også salgsprognosen for tredje kvartal overrasker positivt, og investorerne kvitterer ved at sende aktien 4,7 pct. højere i det amerikanske formarked.

Målt på indtjeningen er der ellers ikke umiddelbart nogen lyspunkter.

Driftsresultatet blev et underskud på 194 mio. euro mod et estimeret tab på 153,4 mio. euro blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

Og analytikerne må også udvise tålmodighed, når det kommer til indtjeningen i dette kvartal. Spotify guider et driftsunderskud på 218 mio. euro i juli, juni og august. Det er fire gange mere end analytikeres bud inden regnskabet om et underskud på 53,2 mio. euro.

Til gengæld har Spotify masser af medvind på toplinjen.

Omsætningen steg 23 pct. i kvartalet til 2,86 mia. euro mod estimeret 2,81 mia. dollar. Og antallet af månedlige aktive brugere lå på 433 mio. Det er 3,6 mio. flere end ventet af analytikerne.

I tredje kvartal venter Spotify desuden, at antallet af månedlige aktive brugere stiger til 450 mio. Det er 6 mio. flere end ventet af analytikerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også