ITWatch

Mediehus: Lovforslag om betaling fra tech-giganter ødelægger ikke det "frie internet"

Kulturministerens lovforslag om at åbne for betaling for journalistisk indhold på internettet har givet anledning til debat om, hvorvidt det er ødelæggende for idéen bag det såkaldt frie internet, hvor information er frit tilgængeligt.

Foto: Emma Sejersen/JP/Politikens Hus

En begrænsning af brugen af journalistisk indhold på internettet ved at kræve betaling for indholdet, er ikke ødelæggende for det frie internet - i stedet løser det nogle af de problemer, internettet har skabt. Sådan lyder det i et debatindlæg fra koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Dorthe Bjerregaard-Knudsen, på Altinget.

"Lovgiverne er endelig i gang med at løse nogle af de problemer, det såkaldte "frie internet" har skabt, hvor en snæver kreds af informationssamfundstjenester - med Facebook og Google i spidsen - har så dominerende positioner i den danske mediebrugers hverdag, at de reelt dikterer både den teknologiske infrastruktur og de markedsvilkår, danske medievirksomheder må agere ud fra, hvis de vil i kontakt med danskerne," skriver koncerndirektøren i indlægget.

Indlægget udspringer af kulturminister Joy Mogensens lovforslag om, at medier kan betaling fra platforme som Google og Facebook, når deres indhold bliver brugt på platformene, hvor kritikere har varslet, at det kan være ødelæggende for grundtanken bag internettet.

Lovforslaget skal efter planen træde i kraft 7. juni i år. Det tvinger ikke tech-virksomhederne ind i forhandlingslokalet, men giver mulighed for, at medier og andre rettighedshavere kan klage til Ophavsretslicensnævnet, hvis deres indhold bliver udnyttet på online-platforme ifølge Ritzau.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Ny undersøgelse: 8 pct. af svenskerne har handlet hos amazon.se

Europa-Parlamentsmedlem opfordrer til fælles europæisk front over for techgiganter 

Mere fra ITWatch

Investering skal gå til udvikling i nyt fintech-selskab

Det godt et år gamle fintech-selskab Anyday lukkede tidligere på ugen en investeringsrunde. Pengene skal primært gå til udvikling af virksomhedens betalingsløsning, Anyday Split. Resten skal bruges på markedsføring, fortæller direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs