Kinesiske techselskaber tester ny måde at omgå Apples privatlivsregler

Kampen om at indsamle data om brugere på Apples produkter ser ud til at fortsætte, efter kinesiske selskaber har afprøvet et nyt redskab.
Foto: CHRISTOF STACHE/AFP / AFP
Foto: CHRISTOF STACHE/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Nogle af Kinas største techselskaber afprøver nyt redskab, der skal omgå Apples privatlivsregler og fortsætte med at spore iPhone-brugere uden samtykke for at udbyde målrettede reklamer.

Det skriver Financial Times.

Apple ventes at opdatere sine telefoner i de kommende uger, således at apps, der indsamler data om brugeren, skal have eksplicit tilladelse.

Ændringen vil med al sandsynlighed påvirke reklameindustrien, hvor blandt andet Facebook har kæmpet hårdt mod opdateringen.

Som reaktion på opdateringen har den statsstøttede gruppe China Advertising Association, der har 2000 medlemmer, lanceret en måde at omgå og identificere iPhone-brugere.

Teknologien er lige nu under afprøvning af kinesiske techselskaber og annoncører, heriblandt Tencent og Bytedance, bekræfter kilder over for Financial Times.

Afviser tilladelse

Apple afviser, at nogen skulle få frikort til at omgå reglerne.

"App Stores betingelser og retningslinjer gælder ligeligt for alle udviklere verden over, Apple inklusive," siger Apple til Financial Times.

"Vi mener bestemt, at brugere bør blive spurgt om tilladelse, før de bliver sporet. Apps, der viser sig at gå imod brugernes valg, vil blive afvist," fortsætter selskabet.

En kilde tæt på Apple fortæller til avisen, at selskabet vil være i stand til at spore og blokere selskaber fra App Store, hvis de skulle forsøge at omgå reglerne.

Zach Edwards, der er techkonsulent og stifter af Victory Medium, mener dog, at Apple ikke vil være i stand til at sortliste alle apps, og at det kunne resultere i at Apple blev smidt ud af Kina.

Kinesisk smartphonekæmpe stiger stort efter grønt lys fra USA

Google strammer grebet om kreative forsøg på at tracke brugere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også