Facebook kan formentlig se frem til bøde på mindst 1 mia. dollar

Facebook risikerer milliardbøde i privatlivsefterforskning. Tidligere chef for den amerikanske myndighed bag undersøgelsen vurderer, at it-selskabet kan se frem til en klækkelig bøde på mindst en håndfuld milliarder.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
RITZAU/FINANS

Verdens største sociale medie, amerikanske Facebook, har indledt en dialog med de amerikanske myndigheder i form af Federal Trade Commission (FTC) med henblik på et forlig og for at afslutte en igangværende efterforskning af krænkelser af det Facebooks brugeres privatliv. En undersøgelse, som potentielt ellers kan ende med et bødeforlæg i milliardstørrelsen - i dollar.

Det skriver Financial Times med henvisning til to unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Myndighederne undersøger, om Facebook i sin ageren har brudt et forlig fra 2011, som stiller krav til, hvordan Facebook håndterer sine brugeres data, som kræver brugernes eksplicitte tilladelse, og som er gældende indtil 2031.

David Vladeck, som var chef for FTC i 2011, da aftalen mellem Facebook og myndighederne blev indgået, spår en stor økonomisk straf.

"Jeg tror, det er meget usandsynligt, at FTC vil udstikke en bøde på under 1 mia. dollar," siger han til Financial Times.

Kan løbe op i mange milliarder

Avisen Washington Post fortalte tilbage i januar, at myndighederne internt overvejer at give en bøde til Facebook i forbindelse med undersøgelsen, som blev indledt i marts 2018 i kølvandet af skandalen om Cambridge Analytica, der uretmæssigt af Facebook fik adgang til 87 mio. brugeres data.

Vladeck vurderede i marts sidste år, at hver eneste misbrug af individuelle brugeres data kan udgøre en overtrædelse af forliget med en mulig bøde per overtrædelse på 40.000 dollar. Det kan potentielt betyde en bøde på flere milliarder dollar til Facebook.

Rekorden for en bøde, som FTC har udstukket, er ellers på 22,5 mio. dollar til Google, som havde "fejlfortolket" privatlivsgarantier for visse brugere.

Ifølge Financial Times er det ikke udelukket, at undersøgelsen ender med en retssag mod Facebook, hvis der ikke indgås et forlig mellem parterne.

/ritzau/FINANS

Tysk finanstilsyn stopper short-salg af tech-aktie 

Australske partier er blevet hacket forud for valgkamp

Facebook i kontakt med entreprenør efter sag om løndumping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også