ITWatch

Tysk finanstilsyn stopper short-salg af tech-aktie

Fintechselskabet Wirecard er kommet i søgelyset hos det tyske finanstilsyn, som har udsted forbud mod shorting af selskabets aktier frem til april.

Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Det tyske finanstilsyn, Bafin, har sat en stopper for shorting af aktierne i tyske Wirecard, der gør sig inden for betalingsteknologi.

Det skriver Bloomberg News.

Bafin har udstedt et forbud mod at optage nyt shortpositioner i aktien og øge allerede eksisterende shortpositioner. Forbuddet er gældende frem til midnat den 18. april.

Ifølge Bafin udgør aktiens seneste udvikling "en seriøs trussel mod markedstilliden i Tyskland".

Det tyske finanstilsyn har tidligere holdt ekstra øje med Wirecard, der kom ind i DAX-indekset i 2018, efter, at der i begyndelsen af februar kom nye meldinger om fusk i selskabets afdeling i Singapore. Det var erhvervsmediet Financial Times, som mente at vide, at der skulle være fundet fusk sted.

Aktien dykkede umiddelbart efter nyheden med 30 pct., men genvandt noget af det tabte kort tid efter, da hverken selskabet selv eller det advokatfirma, som Wirecard havde ansat til at undersøge sagen, fandt afgørende beviser for, at der skulle være foregået noget ulovligt i Wirecards afdeling i Singapore.

Shorting er spekulation i kursfald. Det sker ved, at investeringsbanker "låner" aktier i et selskab, hvorefter de sælger dem for at købe dem billigere tilbage, når aktiekursen falder, og derved score gevinsten.

Mandag morgen stiger Wirecard-aktien op til 5,7 pct. i formarkedet. Endnu er ingen fra Wirecard vendt tilbage til Bloomberg News med en kommentar.

/ritzau/FINANS

Danske bitcoin-jægere henter 200 mio. kr. og får Facebook-investor om bord

Fintech-selskab rejser tæt på 100 millioner kroner

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger