Uber kan børsnoteres til en værdi af knap 800 mia. kr.

Den amerikanske kørselstjeneste Uber er på vej på børsen i USA. Det kan allerede blive en realitet i starten af næste år.
RITZAU

Uber kan ende på børsen og det bliver til meget store penge. Det skriver Wall Street Journal på baggrund af anonyme kilder.

Flere store amerikanske banker vil forsøge at sælge aktier til en pris, der værdisætter selskabet til 120 milliarder dollar. Det svarer til 770 milliarder kroner.

Skulle bankfolkene have held til at sælge aktierne til den pris, vil Uber få en værdi, der overgår den samlede værdi af Danmarks to største selskaber, Mærsk og Novo Nordisk.

Uber stiller en digital platform til rådighed, hvor private bilejere kan tjene penge på at samle passagerer op.

Uber har siden grundlæggelse i 2009 vundet indpas over store dele af verden.

Uber findes i dag i over 70 lande og 600 byer. Selskabet var en kort overgang i Danmark, men er senere blevet dømt ulovligt her.

Virksomheden betegner sig selv som en samkørselsordning, hvor private bilejere stiller sig til rådighed og chauffører og passager efterfølgende deler omkostningerne.

Chaufføren får lov at bruge selskabets app og betaler til gengæld 20 procent af beløbet for køreturen til selskabet.

Kritik fra taxaer

Uber får kritik fra den etablerede taxabranche for at dumpe priserne og ikke leve op til lovkrav.

Domstolene i Danmark har flere gange slået fast, at ordningen er for dyr til at være samkørsel.

Samtidig lever hverken biler eller chauffører op til kravene i dansk taxalovgivning.

Uber er en af Silicon Valleys såkaldte enhjørninge, et selskab, der er over en milliard dollar værd.

Siden sin start har Uber allerede rejst over 20 milliarder dollar fra investorer. Investorkredsen tæller blandt andre Google og kinesiske Baidu.

Selskabet, der har udvidet kraftigt, har da også haft brug for pengene.

I 2017 tabte selskabet 4,5 milliarder dollar på et år, hvor den administrerende direktør blev skiftet ud efter anklager om en usund firmakultur, hemmeligholdte sikkerhedsproblemer og forsøg på at omgå offentlige myndigheders kontrol.

/ritzau/

Happy Helper ender i stort underskud 

Uber forhandler om saudisk opkøb 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også