Cambridge Analyticas eks-chef ændrer svar i Facebook-sag

Alexander Nix har tidligere benægtet, at Facebook modtog omstridte oplysninger fra Facebook-undersøgelse.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew
RITZAU/REUTERS

Analyseselskabet Cambridge Analytica modtog data fra dataforskeren Aleksandr Kogan, der som led i et videnskabeligt studie i 2014 brugte Facebook til at indsamle data om folks personlighedstyper.

Sådan lyder en ny forklaring fra den tidligere direktør for analyseselskabet Alexander Nix. Han forklarer sig onsdag sidst på eftermiddagen i det britiske parlament om skandalen omkring delingen af data fra Facebook.

I en tidligere forklaring har Alexander Nix benægtet, at Cambridge Analytica nogensinde havde fået data fra Kogan.

Men onsdag lyder det altså, at analyseselskabet alligevel modtog data fra dataforskeren.

"Selvfølgelig skulle svaret på spørgsmålet have været ja," siger Nix.

Han tilføjer, at han troede, at han blev spurgt om, hvorvidt Cambridge Analytica stadig var i besiddelse af data fra forskeren.

Eksdirektøren siger samtidig, at selskabet har slettet oplysningerne.

"Mit fokus var på, om vi stadig havde dataene. Der var bestemt ikke en intention om at mislede udvalget," siger Nix.

Ifølge Facebook blev der indsamlet 87 millioner Facebook-brugeres private oplysninger.

De kan siden være blevet brugt til at sende brugerne personaliseret kampagnemateriale på vegne af Donald Trump, da han stillede op til præsidentvalget i USA forrige år.

Cambridge Analytica hævder dog, at oplysninger fra Facebook ikke blev brugt til Trumps kampagne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også