Facebook lukker ned for 200 apps efter dataskandale

Efter en større undersøgelse af apps knyttet til Facebook har techkoncernen foreløbig lukket af for godt 200. De skal nu underlægges et grundigere eftersyn for eventuelt datamisbrug.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Julie Fogde, MediaWatch

Efter Cambridge Analytica-sagen brød ud i begyndelsen af året, meddelte Mark Zuckerberg, Facebooks stifter og direktør, at koncernen bag det sociale netværk ville igangsætte en større undersøgelse af de applikationer og udviklere bag for at kortlægge, hvorvidt andre partnere har misbrugt de store mængder data, de har haft adgang til via Facebook frem til 2014, hvor selskabet strammede op på sin datapolitik.

Det er der nu kommet et foreløbigt resultat af, skriver Facebook i en blogpost. "Tusindvis" af apps er blevet undersøgt, mens "godt 200" er blevet suspenderet - og nu afventer en grundigere undersøgelse af, hvorvidt de rent faktisk også har misbrugt dataoplysningerne.

"Finder vi bevis for, at disse eller andre apps har misbrugt data, vil vi bandlyse dem og informere folk via denne hjemmeside. Den vil informere folk, hvis de eller deres venner har installeret en app, der misbrugte data før 2015(...)"

Facebook understreger desuden, at der stadig er lang vej endnu før selskabet finder frem til samtlige apps, der potentielt har misbrugt folks Facebook-oplysninger, og at processen stadig vil tage tid.

Denne artikel er leveret af ITWatch' søstermedie MediaWatch.

Facebook ramt af gruppesøgsmål over dataindsamling 

Norske politikere siger nej til at særbeskatte tech-giganter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også