Microsoft, Facebook, Cisco og Oracle er blot en håndfuld af de i alt 34 teknologivirksomheder, som har skrevet under på en erklæring om it-sikkerhed, skriver Version2 med henvisning til The Verge.
Erklæringen indeholder fire punkter, hvoraf det ene udsteder en garanti om, at selskaberne aldrig vil hjælpe regeringer med cyberangreb mod "uskyldige borgere og virksomheder."
Et andet punkt handler om at forbedre sikkerhed mere generelt ved at "arbejde med hinanden og etablere formelle og uformelle partnerskaber med industri, samfund og sikkerhedsforskere." Endelig har firmaerne ifølge Version2 forpligtet sig til, at "koordineret offentliggørelse af sårbarheder og trusselsdeling samt minimering af mængderne af skadelig kode, som introduceres til cyberspace."
Drivkraften bag erklæringen skulle være Microsofts formand, Brad Smith. Apple, Google og Amazon har ikke tilsluttet sig.
Ekspert: Danmark er sandsynligvis ramt af russisk cyberangreb