Svaret falder prompte, da ITWatch spørger, hvad der kan slå toppen af den vækstbølge, som flere robotvirksomheder i Odense i øjeblikket ridder på: Mangel på arbejdskraft.

"Det er den langt overskyggende udfordring. 80 pct. af virksomhederne har tiltrækning af talentet, som den største barriere for vækst," fortæller business manager i Odense Robotics, Mikkel Christoffersen.

ITWatch har besøgt organisationen, der med offentlige midler i ryggen samler og understøtter robotmiljøet i og omkring Odense.

Over de kommende uger sætter vi fokus på, hvordan det har kunnet lade sig gøre at skabe en klynge af robotvirksomheder, som har opnået global anerkendelse og et kendskab, som Odense nærmest ikke har været i nærheden af siden bysbarnet H.C. Andersen.

Det handler om Danmarks største skibsværft, nogle idérige ildsjæle og et byråd, som tog skeen i den anden hånd efter finanskrisen, hvor omkring hver sjette private arbejdsplads forsvandt på Fyn.

Adgang til nye markeder

At der er gang i robotindustrien, kan ingen være i tvivl om. På globalt plan vokser den med 20 pct. om året, og nogle af virksomhederne i Odense fordobler deres omsætning hver gang, de fremlægger et nyt regnskab.

Det er særligt virksomheder, som udvikler og producerer kollaborative robotter, der stormer frem. Disse robotter kan arbejde sammen med ansatte på fabriksgulvet i modsætning til den klassiske industrirobot, som skal være lukket inde, så den er skærmet fra medarbejderne.

"Det åbner helt nye markeder – frem for alt i små og mellemstore virksomheder. De tæller 99,7 pct. af alle produktionsvirksomheder i EU og er underautomatiserede i dag. Derfor ser man de her vækstrater," forklarer Mikkel Christoffersen.

Han estimerer, at de omkring 110 virksomheder af forskellig størrelse i den odenseanske robotklynge samlet skal ansætte 1000 personer de næste 18-24 måneder. Der er tale om robot- og elektronikingeniører, softwareudviklere, kommercielle medarbejdere og teknikere inden for automatik og elektronik.

"Vi har lavet en jobbank, der samler alle ledige stillinger i klyngen – og der har været mere end 500 opslag på et år. Mange stillinger bliver besat, men det er klart noget, som virksomhederne skal investere tid og penge i at lykkes med," slår Mikkel Christoffersen fast.

Har 80 åbne stillinger

Der er flere eventyr blandt robotvirksomhederne, men en markant solstrålehistorie tegner Universal Robots sig for. Selskabet - der i dag har 420 ansatte - blev stiftet i 2005 og laver robotarme, som via få tryk på en skærm kan indstilles til at udføre et hav af forskellige opgaver.

I seneste regnskabsår havde Universal Robots et overskud på 74 mio. kr. og en omsætning på 662 mio. kr., hvilket var en stigning på 62 pct. sammenlignet med året inden.

"Rekruttering er en af de helt store udfordringer," fortæller medstifter og teknisk direktør, Esben Østergaard, med henvisning til, at selskabet for tiden har 80 åbne stillinger på verdensplan.

Han tilføjer, at det kan lægge en dæmper på selskabets ambition om at fordoble omsætningen hvert år.

"Men vi har den holdning, at væksten er vores ambition, og derefter finder vi ud af, hvad der skal til for at forløse det. Vi skal nok få det løst, men mangel på arbejdskraft er helt klart en af vores store udfordringer."

Universal Robots søger blandt andet softwareingeniører, men er også på udkig efter personer, som kan varetage en række specialfunktioner i produktionen. Ifølge Esben Østergaard er det lettere at lokke sydeuropæere til Odense end københavnere.

"Danskerne er faktisk ikke særligt mobile, men i Sydeuropa er mange faktisk meget dygtige og nemme kulturelt set," fortæller medstifteren, der i 2015 solgte Universal Robots til amerikanske Teradine for 1,9 mia. kr.

Rekruttering tager tid

Også hos On Robot, som laver hænder til Universal Robots robotarme, oplever man, at det kan være svært at finde arbejdskraft i Danmark.

"Det tager tid at rekruttere. Lige nu er vi i en højkonjunktur, som gør, at folk har mere at vælge imellem. Så det er blevet sværere og dyrere at ansætte," fortæller Enrico Krog Iversen, adm. direktør og medejer.

Han har et mål om at tredoble omsætningen hvert år frem mod 2020 og kompenserer ved at hyre flere folk uden for landets grænser.

"Så åbner vi kontorer i udlandet og flytter nogle funktioner ud i stedet for at have dem i Odense," siger han.

Kodning i folkeskolen

Ifølge Mikkel Christoffersen vil problemet "på ingen måde" forsvinde fra den ene dag til den anden. Men han sætter sin lid til, at uddannelserne på lang sigt vil løse det.

Syddansk Universitet har senest oprettet en diplomuddannelse i robotteknologi. Den optog 74 unge i det seneste studieår, hvilket oversteg alle forventninger.

"Det plejer normalt at tage noget tid, før en ny uddannelse tager fart," lød det fra Henning Andersen, uddannelsesdirektør på teknisk fakultet, til fagbladet Jern & Maskinindustrien.

Også i folkeskolen og sågar helt ned i børnehaverne putter man robotter på dagsprogrammet. Odense Kommune har afsat knap 11 mio. kr. til over to år at brede teknologien ud til børn og unge. Der etableres et rejsehold, som følger udviklingen på de enkelte skoler og institutioner, og der skal investeres i læringsforløb.

På borgmesterkontoret forklarer Peter Rahbæk Juel (S), at kommunen både prøver at afhjælpe problemet på kort og længere sigt, da ITWatch lægger vejen forbi.

"Vi kan godt se, at der er nogle flaskehalse i forhold til arbejdskraft," siger han.

Ifølge borgmesteren skal en del af de 11 mio. kr. bruges på, at to folkeskoler kan lære eleverne i de små klasser om kodning.

"Det er for at sende et signal om, at det er en by, der fuldtonet påtager sig opgaven med at lave det bedste økosystem for produktion og udvikling af robotter. Det må nødvendigvis også starte med, at vi lægger teknologiforståelse og kodning ind i indskolingen."

Kipper med flaget

Initiativerne slår først igennem om flere år i forhold til arbejdskraft, og på lidt kortere sigt peger borgmesteren på, at det handler om at promovere Odense som en by, hvor der er gode jobmuligheder, hvis man godt kan lide robotter.

"Risikoen ved at rejse hertil fra den ene ende af landet eller ene ende af verden for at tage et job, er mindre. Hvis du ikke klarer det i den ene virksomhed, fordi det er et dårligt match, eller jobbet ikke var, som du havde regnet med, så er der muligheder i nogle af de andre 100 virksomheder," fortæller Peter Rahbæk Juel.

Også Mikkel Christoffersen fra Odense Robotics fremhæver, at man skal udbrede historien om, at Odense efterhånden byder på mange muligheder inden for robotteknologi:

"Opgaven går ud på at fortælle, at det er utroligt spændende at være ansat i Odense, fordi der er en klynge af robotvirksomheder. Så man kommer ikke bare til en virksomhed, men til en karrierevej, hvis man som ingeniør flytter herop fra Spanien," vurderer han.

Det store esport-event ESL Pro League løb af stablen i Odense i starten af december, og her kippede Odense Robotics med flaget. Kommunen er hovedsponsor for arrangementet og har sikret sig, at det kommer til byen i tre år.

"Millioner af europæere kigger med, og hovedparten er teknisk uddannede mellem 18-35 år, så det er en perfekt målgruppe," lyder det fra Mikkel Christoffersen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel fremhæver ESL-eventet som et konkret initiativ, der i modsætning til satsningen på uddannelse kan få effekt på kort sigt.

"Publikum er i overvejende grad interesseret i teknik og teknologi og har i overvejende grad en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. Det er et globalt publikum. De kommer fra hele verden. Der var solgt billetter i Singapore og Australien," fortæller han og fortsætter:

"Vi fylder en hel hal med lokale robotvirksomheder og uddannelsessteder. Så det er et sted, hvor vi gør opmærksom på, at der i den grad er nogle muligheder i Odense."

Fynsk robotvirksomhed tredobler omsætningen og sigter mod kraftig vækst

Statsselskab har sluppet et hav af robotter løs i administrationen