En del af Watch Medier

ITWatchlørdag4. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Politik
  • M&A
  • Brancher
02.01.2018kl. 08.03

Talentmangel er største faldgrube for robot-eventyret i Odense

Det er en af de helt store danske erhvervsucceser. En industri, som vokser 20 pct. om året globalt, og hvor enkelte virksomheder fordobler toplinjen år efter år. Men det er svært at hyre de rigtige mennesker. ITWatch indleder en serie om robotterne - Odenses nye eventyr.
Hos Universal Robots buldrer væksten fremad, men mangel på arbejdskraft er en udfordring. | Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen
af MALTE OXVIG

Svaret falder prompte, da ITWatch spørger, hvad der kan slå toppen af den vækstbølge, som flere robotvirksomheder i Odense i øjeblikket ridder på: Mangel på arbejdskraft.

"Det er den langt overskyggende udfordring. 80 pct. af virksomhederne har tiltrækning af talentet, som den største barriere for vækst," fortæller business manager i Odense Robotics, Mikkel Christoffersen.

ITWatch har besøgt organisationen, der med offentlige midler i ryggen samler og understøtter robotmiljøet i og omkring Odense.

Over de kommende uger sætter vi fokus på, hvordan det har kunnet lade sig gøre at skabe en klynge af robotvirksomheder, som har opnået global anerkendelse og et kendskab, som Odense nærmest ikke har været i nærheden af siden bysbarnet H.C. Andersen.

Det handler om Danmarks største skibsværft, nogle idérige ildsjæle og et byråd, som tog skeen i den anden hånd efter finanskrisen, hvor omkring hver sjette private arbejdsplads forsvandt på Fyn.

Adgang til nye markeder

At der er gang i robotindustrien, kan ingen være i tvivl om. På globalt plan vokser den med 20 pct. om året, og nogle af virksomhederne i Odense fordobler deres omsætning hver gang, de fremlægger et nyt regnskab.

Det er særligt virksomheder, som udvikler og producerer kollaborative robotter, der stormer frem. Disse robotter kan arbejde sammen med ansatte på fabriksgulvet i modsætning til den klassiske industrirobot, som skal være lukket inde, så den er skærmet fra medarbejderne.

"Det åbner helt nye markeder – frem for alt i små og mellemstore virksomheder. De tæller 99,7 pct. af alle produktionsvirksomheder i EU og er underautomatiserede i dag. Derfor ser man de her vækstrater," forklarer Mikkel Christoffersen.

Han estimerer, at de omkring 110 virksomheder af forskellig størrelse i den odenseanske robotklynge samlet skal ansætte 1000 personer de næste 18-24 måneder. Der er tale om robot- og elektronikingeniører, softwareudviklere, kommercielle medarbejdere og teknikere inden for automatik og elektronik.

"Vi har lavet en jobbank, der samler alle ledige stillinger i klyngen – og der har været mere end 500 opslag på et år. Mange stillinger bliver besat, men det er klart noget, som virksomhederne skal investere tid og penge i at lykkes med," slår Mikkel Christoffersen fast.

Har 80 åbne stillinger

Der er flere eventyr blandt robotvirksomhederne, men en markant solstrålehistorie tegner Universal Robots sig for. Selskabet - der i dag har 420 ansatte - blev stiftet i 2005 og laver robotarme, som via få tryk på en skærm kan indstilles til at udføre et hav af forskellige opgaver.

I seneste regnskabsår havde Universal Robots et overskud på 74 mio. kr. og en omsætning på 662 mio. kr., hvilket var en stigning på 62 pct. sammenlignet med året inden.

"Rekruttering er en af de helt store udfordringer," fortæller medstifter og teknisk direktør, Esben Østergaard, med henvisning til, at selskabet for tiden har 80 åbne stillinger på verdensplan.

Han tilføjer, at det kan lægge en dæmper på selskabets ambition om at fordoble omsætningen hvert år.

Vi skal nok få det løst, men mangel på arbejdskraft er helt klart en af vores store udfordringer.

Esben Østergaard, medstifter og teknisk direktør, Universal Robots
"Men vi har den holdning, at væksten er vores ambition, og derefter finder vi ud af, hvad der skal til for at forløse det. Vi skal nok få det løst, men mangel på arbejdskraft er helt klart en af vores store udfordringer."

Universal Robots søger blandt andet softwareingeniører, men er også på udkig efter personer, som kan varetage en række specialfunktioner i produktionen. Ifølge Esben Østergaard er det lettere at lokke sydeuropæere til Odense end københavnere.

"Danskerne er faktisk ikke særligt mobile, men i Sydeuropa er mange faktisk meget dygtige og nemme kulturelt set," fortæller medstifteren, der i 2015 solgte Universal Robots til amerikanske Teradine for 1,9 mia. kr.

Rekruttering tager tid

Også hos On Robot, som laver hænder til Universal Robots robotarme, oplever man, at det kan være svært at finde arbejdskraft i Danmark.

"Det tager tid at rekruttere. Lige nu er vi i en højkonjunktur, som gør, at folk har mere at vælge imellem. Så det er blevet sværere og dyrere at ansætte," fortæller Enrico Krog Iversen, adm. direktør og medejer.

Han har et mål om at tredoble omsætningen hvert år frem mod 2020 og kompenserer ved at hyre flere folk uden for landets grænser.

"Så åbner vi kontorer i udlandet og flytter nogle funktioner ud i stedet for at have dem i Odense," siger han.

Kodning i folkeskolen

Ifølge Mikkel Christoffersen vil problemet "på ingen måde" forsvinde fra den ene dag til den anden. Men han sætter sin lid til, at uddannelserne på lang sigt vil løse det.

Syddansk Universitet har senest oprettet en diplomuddannelse i robotteknologi. Den optog 74 unge i det seneste studieår, hvilket oversteg alle forventninger.

"Det plejer normalt at tage noget tid, før en ny uddannelse tager fart," lød det fra Henning Andersen, uddannelsesdirektør på teknisk fakultet, til fagbladet Jern & Maskinindustrien.

Også i folkeskolen og sågar helt ned i børnehaverne putter man robotter på dagsprogrammet. Odense Kommune har afsat knap 11 mio. kr. til over to år at brede teknologien ud til børn og unge. Der etableres et rejsehold, som følger udviklingen på de enkelte skoler og institutioner, og der skal investeres i læringsforløb.

Det er for at sende et signal om, at det er en by, der fuldtonet påtager sig opgaven med at lave det bedste økosystem for produktion og udvikling af robotter.

Peter Rahbæk Juel, borgmester (S), Odense Kommune
På borgmesterkontoret forklarer Peter Rahbæk Juel (S), at kommunen både prøver at afhjælpe problemet på kort og længere sigt, da ITWatch lægger vejen forbi.

"Vi kan godt se, at der er nogle flaskehalse i forhold til arbejdskraft," siger han.

Ifølge borgmesteren skal en del af de 11 mio. kr. bruges på, at to folkeskoler kan lære eleverne i de små klasser om kodning.

"Det er for at sende et signal om, at det er en by, der fuldtonet påtager sig opgaven med at lave det bedste økosystem for produktion og udvikling af robotter. Det må nødvendigvis også starte med, at vi lægger teknologiforståelse og kodning ind i indskolingen."

Kipper med flaget

Initiativerne slår først igennem om flere år i forhold til arbejdskraft, og på lidt kortere sigt peger borgmesteren på, at det handler om at promovere Odense som en by, hvor der er gode jobmuligheder, hvis man godt kan lide robotter.

"Risikoen ved at rejse hertil fra den ene ende af landet eller ene ende af verden for at tage et job, er mindre. Hvis du ikke klarer det i den ene virksomhed, fordi det er et dårligt match, eller jobbet ikke var, som du havde regnet med, så er der muligheder i nogle af de andre 100 virksomheder," fortæller Peter Rahbæk Juel.

Også Mikkel Christoffersen fra Odense Robotics fremhæver, at man skal udbrede historien om, at Odense efterhånden byder på mange muligheder inden for robotteknologi:

"Opgaven går ud på at fortælle, at det er utroligt spændende at være ansat i Odense, fordi der er en klynge af robotvirksomheder. Så man kommer ikke bare til en virksomhed, men til en karrierevej, hvis man som ingeniør flytter herop fra Spanien," vurderer han.

Det store esport-event ESL Pro League løb af stablen i Odense i starten af december, og her kippede Odense Robotics med flaget. Kommunen er hovedsponsor for arrangementet og har sikret sig, at det kommer til byen i tre år.

"Millioner af europæere kigger med, og hovedparten er teknisk uddannede mellem 18-35 år, så det er en perfekt målgruppe," lyder det fra Mikkel Christoffersen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel fremhæver ESL-eventet som et konkret initiativ, der i modsætning til satsningen på uddannelse kan få effekt på kort sigt.

"Publikum er i overvejende grad interesseret i teknik og teknologi og har i overvejende grad en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. Det er et globalt publikum. De kommer fra hele verden. Der var solgt billetter i Singapore og Australien," fortæller han og fortsætter:

"Vi fylder en hel hal med lokale robotvirksomheder og uddannelsessteder. Så det er et sted, hvor vi gør opmærksom på, at der i den grad er nogle muligheder i Odense."

Fynsk robotvirksomhed tredobler omsætningen og sigter mod kraftig vækst

Statsselskab har sluppet et hav af robotter løs i administrationen 

Relaterede artikler:

  • Mirs stifter, Niels Jul Jacobsen, kan glæde sig over solid vækst i robotselskabet. | Foto: PR/Mir

    Fynsk robotvirksomhed tredobler omsætningen og sigter mod kraftig vækst

    For abonnenter

  • Statsselskab har sluppet et hav af robotter løs i administrationen

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Colourbox
Sikkerhed

Spørgsmålet er ikke, om man bliver ramt: Spørgsmålet er, hvornår man bliver ramt

Danske virksomheder bliver dagligt udsat for hackerangreb, der bliver flere og flere. Når hackerne slår til, er danske virksomheder mere tilbøjelige til at betale løsesummen.
  • Sikkerhedsselskab stiftet af hacker åbner dør til Norden
  • Center for Cybersikkerhed hæver trusselniveau mod energisektor til høj

For abonnenter

Arkivfoto. | Foto: Lionel Cironneau/AP/Ritzau Scanpix
Sikkerhed

Microsoft: Iranere stod bag hackerangreb på Charlie Hebdo

Foto: Jakob Skouboe Brandenhoff
Konsulenter

2022-resultat lander lavere end forventet hos Columbus

Genrebillede. | Foto: Lee Jae Won/Reuters/Ritzau Scanpix
Sikkerhed

Robotfirma kræver millioner fra speditør efter omfattende cyberangreb

For abonnenter

Foto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
Kunstig intelligens

ChatGPT runder 100 millioner brugere og løfter sløret for betalingstjeneste

For abonnenter

Foto: Corti
Kunstig intelligens

Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet

For abonnenter

Læs også

Genrebillede. | Foto: Lee Jae Won/Reuters/Ritzau Scanpix
Sikkerhed

Robotfirma kræver millioner fra speditør efter omfattende cyberangreb

Expeditors er blevet ramt af et krav fra en kunde, som kom i klemme, da speditøren blev lagt ned af et cyberangreb for et år siden.

For abonnenter

Foto: Pr
Robotter

Shape Robotics indtager et nyt land i millionsats

Tech-selskabet Shape Robotics indtager Polen i storstilet sats, der skal hente en ny stor millionomsætning hjem. Samtidig forbereder selskabet indtog på hovedbørsen på Nasdaq.

For abonnenter

Foto: Jens Dresling
Software

Systematic ansætter tidligere folketingsmedlem

Softwarevirksomheden Systematic har ansat et tidligere folketingsmedlem, som skal styrke virksomhedens position og politiske interessevaretagelse.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Microsoft: Iranere stod bag hackerangreb på Charlie Hebdo – 09.06
  • Robotfirma kræver millioner fra speditør efter omfattende cyberangreb – 3. feb.
  • Spørgsmålet er ikke, om man bliver ramt: Spørgsmålet er, hvornår man bliver ramt – 3. feb.
  • Qualcomms salgsprognose skuffede – 3. feb.
  • ChatGPT runder 100 millioner brugere og løfter sløret for betalingstjeneste – 3. feb.
  • 2022-resultat lander lavere end forventet hos Columbus – 3. feb.
  • Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet – 3. feb.
  • Vurderingen af det offentlige digitale Danmark dykker – 3. feb.
  • Visma vil fortsætte opkøbstogt i usikkert 2023: "Vi kan få mere for pengene i år" – 3. feb.
  • Topchef: Telia-nedskrivning er regnskabsteknik – 3. feb.
  • Organisation: Virksomhederne skal få flere kvinder ind på STEM-uddannelser – 3. feb.
  • Amazon skuffer med indtjeningen og aktien falder – 3. feb.
  • Nyt amerikansk datacenter i Danmark vil genbruge overskudsvarme – 3. feb.
  • Forsyningsproblemer får Apple til at tabe omsætning – 3. feb.
  • Sikkerhedsselskab stiftet af hacker åbner dør til Norden – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Solution Architect

  • IT-driftskonsulent med flair for Microsoft 365

  • IT-Projektleder

  • Scrum Master with a practical approach

  • Vi søger en IT-udvikler

  • IT-supporter

  • Kontorchef til Data og Automatisering i fagområdet Person

  • Erfaren IT Supporter

  • IT Technician

  • Software Developer

Se flere jobs

Watch Job

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Business Intelligence Specialist

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Revisor med minimum et par års erfaring

Se flere jobs

Job

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Solution Architect

  • IT-driftskonsulent med flair for Microsoft 365

  • IT-Projektleder

  • Scrum Master with a practical approach

  • Vi søger en IT-udvikler

  • IT-supporter

  • Kontorchef til Data og Automatisering i fagområdet Person

  • Erfaren IT Supporter

  • IT Technician

  • Software Developer

Se flere jobs

Kolofon

ITWatch
Søg

Sektioner

  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Politik
  • M&A
  • Brancher
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Jakob Skouboe

itwatch@itwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8350

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Job

Abonnement

Prøv ITWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

itwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Læs mere om abonnement her

Adresse

ITWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8350

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © ITWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
ITWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge