Forsker: It-lønningerne skal være konkurrencedygtige med resten af verden

Lønningerne i den danske it-branche skal kunne konkurrere med udlandet. Af samme årsag er der en grænse for, hvor meget lønnen vil kunne stige, mener arbejdsmarkedsforsker.
Nana Wesley Hansen | Foto: PR
Nana Wesley Hansen | Foto: PR

It-branchen er et af de områder, hvor man som ansat kan tjene de bedste penge sammenlignet med erhvervslivet generelt. Men at lønningerne vil fortsætte opad, er usandsynligt ifølge Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

"Lønningerne vil ikke stikke af, for branchen skal være konkurrencedygtig med resten af verden, eftersom mange af opgaverne er virtuelle. Er løsningen for dyr i Danmark, kan man flytte den til andre lande," siger hun.

Ifølge hende er it-branchen stærkt konkurrenceudsat fra resten af verden, og selv ikke hos de særligt efterspurgte medarbejdere såsom computerspilsudviklere og specialister i det hele taget, ser hun lønnen stige uanet i fremtiden.

"Lønningerne for de meget specialiserede folk, der for eksempel arbejder med at få telefonen til at tale med bilen, er globalt bestemt – om de arbejder i USA, Danmark eller Indien, så vil deres løn stadig være ekstremt høj, fordi netop de kompetencer er så eftertragtede. Men også her er der konkurrence, fordi it-branchen skal være konkurrencedygtig med resten af verden," siger hun.

Forskel på konkurrencen indenfor it-grupper

Udover at hele branchen bliver påvirket af global konkurrence, så er særligt nogle grupper mere konkurrenceudsatte end andre ifølge arbejdsmarkedsforskeren.

Hun peger på to grupper af it-medarbejdere, der ifølge hende vil opleve forskelle på, hvor eftertragtede de er.

"Der er nogle lidt modsatrettede tendenser, hvor oplevelsen for it-medarbejdere i Danmark kan være meget varieret," siger hun.

Ifølge hende er gruppen af it-medarbejdere, der sidder med standardiserede opgaver, ekstremt konkurrenceudsatte.

Og netop den type medarbejdere vil få svært ved at forhandle sig til en høj løn, da virksomheder kan sende den type arbejde, de udfører, til udlandet, særligt Indien, påpeger hun.

Den anden gruppe it-medarbejdere, hvoraf nogle også løser ret standardiserede opgaver, befinder sig derimod på et stabilt jobmarked og er fortsat eftertragtede; alene af den grund, at de kan dansk.

"Det kan være it-medarbejdere, der er med til at levere løsninger til det offentlige eller til mellemstore og små virksomheder, for her er der fortsat en vigtig pointe i, at man kan dansk og kan kommunikere direkte med kunden, eller at organisationerne selv kan have dygtige in-house it-folk," siger hun.

Nana Wesley Hansen fremhæver, at de generelt høje lønninger afspejler, at it-branchen er ekspanderende, da både det offentlige og det private digitaliserer.

"Om det overordnet set er et godt tegn, at lønningerne er så høje, er ikke min opgave at vurdere. Men det er godt for den enkelte medarbejder."

Danske it-ansattes lønninger helt i front  

"Det er softwareudviklerne der har lønfesten" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også