Notat viser nye arbejdsudbudstal ved afskaffelse af store bededag

Arbejdsudbuddet stiger ifølge notat ikke lige så meget, som regeringen har sagt, hvis store bededag fjernes.
Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard
af ritzau

Det årlige arbejdsudbud ved at afskaffe store bededag stiger ikke i samme grad, som regeringen har givet udtryk for.

Det skriver Jyllands-Posten.

Tidligere har regeringen sagt, at en afskaffelse af store bededag vil øge den samlede arbejdstid den dag med cirka 75 procent af det fulde potentiale. Det svarer til 8500 fuldtidspersoner.

Et notat fra Finansministeriet, der konkret viser effekten alt efter hvilken helligdag, der afskaffes, fortæller dog noget andet.

Notatet blev frigivet til Folketinget i uge 6. Vurderingerne i notatet bygger på tal og beregninger fra 2012.

”Det skønnes eksempelvis, at en afskaffelse af store bededag vil have et gennemslag på den årlige præsterede arbejdstid på cirka 60 procent af det fulde potentiale.”

60 procent svarer til 6500 fuldtidspersoner.

I 2012 blev det også debatteret, om man skulle afskaffe store bededag.

Det var i den forbindelse, at Finansministeriet regnede på de økonomiske konsekvenser ved det.

Det har hele tiden været de tal og beregninger, som har ligget til grund for vurderingen af, hvad afskaffelsen vil have af betydning for arbejdsudbuddet.

Enhedslisten ønsker nu at kalde finansminister, Nicolai Wammen, i samråd.

”Det her er dybt, dybt alvorligt for regeringen. Dens egne beregninger viser en effekt, der er cirka en tredjedel lavere, end man ellers har sagt til befolkningen.”

”I Finansministeriet hersker der tilsyneladende en meget stor usikkerhed ved resultaterne af at afskaffe en fridag,” siger Pelle Dragsted, der er Enhedslistens finansordfører, til Jyllands-Posten.

Finansministeriet har i et skriftligt svar til Jyllands-Posten uddybet, at beregningen, for at arbejdsudbuddet øges med 8500 ekstra fuldtidspersoner, bygger på ”en række indikatorer og økonomisk teori”.

”I 2012 lavede Finansministeriet et analysearbejde for at understøtte vurderingen af størrelsesordenen af gennemslaget.”

”Gennemslaget blev dengang fastlagt til tre fjerdedele baseret på en samlet vurdering, hvor den omtalte analyse baseret på arbejdskraftundersøgelsen var et af flere elementer,” skriver Finansministeriet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også