Svenskere skal trækkes til danske ledige job

Der er langt højere ledighed i Sverige end her og derfor skal svenske ledige tiltrækkes til danske jobs.
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Dansk Industri (DI) vil tiltrække ledige svenskere til at søge de mange ledige danske stillinger.

Det skriver DI Business.

"I Sverige har de en væsentligt højere ledighed, derfor giver det kun god mening, hvis vi kan få nogle af de arbejdsløse svenskere til at komme til Danmark og tage arbejde inden for nogle af de fag, hvor manglen på medarbejdere er størst. Det er win-win for alle," siger vicedirektør i DI Steen Nielsen.

DI når frem til, at der er 8,8 procent ledige i Sverige, mens der i Danmark blot er 4,4 procent ledige – baseret på de såkaldte AKU-opgørelser.

"Og fokuserer du ind Malmø, så viser tal fra den svenske arbejdsmarkedsstyrelse, at andelen af arbejdsløse var på 7,6 procent, hvor den i Københavns Kommune er 4,9 procent," skriver DI Business.

"Det tyder på, at der er noget at hente, hvis vi kunne få integreret de to arbejdsmarkeder bedre," siger Steen Nielsen.

Facebook indgår forlig om diskriminerende ansættelsesforhold 

Wework på vej på børsen 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også