Rekord for ledige it-job

Økonomien er på vej tilbage efter en drøj omgang corona-nedlukninger. Sådan lyder vurderingen fra Danmarks største jobportal, JobIndex, i et interview med Finans.
Ifølge en ny opgørelse er antallet af ledige jobs lige nu det højeste siden 2006.
Det er især efter genåbningen, at jobmarkedet er boomet. Stifter Kaare Danielsen fremhæver især it-branchen, der netop i april havde det største antal jobopslag nogensinde.
"Vi ser en masse virksomheder, der satte projekter på hold det seneste år, og dem begynder de at starte op igen. Vi ser også, at især sælgere efterspørges. Det ser jeg som et tegn på, at der skal ske noget mere for virksomhederne," siger han til Finans.
Antallet af ledige jobs på tværs af brancher ligger netop nu 30 procent over niveauet før krisen. I april blev der i alt lagt 28.400 jobopslag ud.
Færre lønsamtaler og mindre efteruddannelse for it-ansatte i 2020
Relaterede artikler:
Prosa: Kræv en lønsamtale og forbered dig godt
For abonnenter