Tradeshift ønsker politisk fokus på udvikling af it-talenter

Den kommende regering bør fokusere på at skabe bedre rammevilkår for software, innovation og talent, mener Tradeshift-direktør Christian Lanng.
Foto: PR/Tradeshift
Foto: PR/Tradeshift

Danmark mangler en talentstrategi, så vi kan sikre nok it-folk fremover, mener Tradeshift-direktør Christian Lanng.

Det skriver Børsen.

Tradeshift-direktøren opfordrer den kommende regering til at fokusere på bedre rammevilkår for software, innovation og talent. Det betyder blandt andet, at de danske universiteter skal uddanne langt flere it-talenter, og at det skal være nemmere for danske virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

"Vi har en masse kerneindustrier lige nu og store virksomheder som Mærsk, men de vil i fremtiden blive udskiftet med virksomheder inden for software og kunstig intelligens. Hvis vi ikke får skabt det talent og de medarbejdere, som kan de ting, vil dansk industri falde langt bagefter lande som Kina og USA, som allerede er i gang med den transformation," siger Christian Lanng til Børsen.

Tradeshift har i dag mere end 1300 medarbejdere rundt i verden. Der sidder knap 300 folk i København, og selskabet har netop også åbnet et kontor i Aarhus, hvor man venter at have 50-100 ansatte inden for tre år.

Tradeshift bliver i Danmark efter ændring i cyberlov

Tradeshift vil vokse over 100 pct. i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også