Ny uddannelse for softwareudviklere skal levere udviklere til spilbranchen
Der mangler hænder i it-branchen, og det gælder også blandt spiludviklerne. Det problem skal en ny uddannelse for softwareudviklere hjælpe til at løse.
Det skriver DR Østjylland.
Det er erhvervsakademiet Dania i Grenaa, som fra februar vil tilbyde den nye uddannelse med fokus på spiludviklere.
"Det betyder, at vores dimittender i højere grad kommer til at løse nogle af de udfordringer, som de danske spilvirksomheder står med. De kan gå direkte ind i produktioner i spiludvikling," siger campuschef Jonatan Yde til DR Østjylland.
Der er tale om en professionsbachelor i softwareudvikling, der vil tage 3,5 år at gennemføre på normeret tid. Formelt set er det en overbygning på den to-årige datamatikeruddannelse.
Producentforeningen: Spil har brug for sit eget politiske forlig