Hos Danmarks Statistik har man i årevis indsamlet data om alt fra sort arbejde til uddannelse og sundhed, og institutionens datacentral indeholder mere data om danskerne end noget andet sted. Indtil nu har persondataloven og EU's persondatedirektiv sikret, at de data kun blev brugt til statistiske og forskningsmæssige formål, men det har en ny lov, vedtaget før sommerferien, vendt op og ned på.

Det skriver Berlingske Business.

Loven pålægger Danmarks Statistik at videregive data borgerne uddannelsesniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag helt ned på personniveau. Det strider dog med princippet om, at data bliver indsamlet anonymt til statistik, og dermed fraviger man også fra persondataloven, lyder bekymringen fra Danmarks Statistik, som frygter, at institutionens troværdighed og borgernes retssikkerhed vil lide skade.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forklarer til Berlingske Business, at det før vedtagelsen blev fremlagt for Folketinget, at loven ville medføre en fravigelse af blandt andet både persondataloven og forvaltningsloven, og at den nye lov efterfølgende blev vedtaget af samtlige partier i Folketinget.

"Ændringen af loven om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skete som led i trepartsaftalen med bred opbakning. Lovændringen har fulgt samme proces som alle andre lovforslag," siger hun til Berlingske Business.

Berlingske Business har også forelagt lovændringen for Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut ved Syddansk Universitet, og han mener, at loven strider mod EU's dataregler.

"Efter min vurdering er loven i åbenlys strid med EUs persondatadirektiv," siger han med henvisning til, at de indsamlede data vil blive brugt til andre formål end det, svargiverne blev stillet i udsigt ved besvarelsen.

Organisationer kræver flere kræfter til data-vagthund 

Politikere vil undersøge strafmuligheder for offentligt datasjusk