Google advarer mod forberedte hackerangreb

Antallet af fjendtlig indtrængen fra uberegnelige stater er stærkt stigende, lyder advarsel fra sikkerhedschef i Google.
Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
RITZAU/FINANS

Googles chef for privatliv og sikkerhed, Heather Adkins, advarer mod, at uberegnelige stater i højere grad køber hackerangreb lige fra hylden, hvilket gør det både nemmere og billigere for staterne at påbegynde cyberangreb.

Det skriver Financial Times.

Heather Adkins udtalte på en konference i San Francisco i mandags, at uberegnelige stater køber forberedte hackerangreb, hvilket hun mener i sig selv ikke er nyt. Men selve antallet af fjendtlig indtrængen fra uberegnelige stater er stigende.

"Hvad jeg ser som en stigende tendens er, at angrebsplatforme ikke længere er noget, som stater selv skal bygge, men noget staterne kan købe som et færdigt produkt lige fra hylden," sagde Heather Adkins på konferencen, ifølge Financial Times.

Ifølge Heather Adkins, er resultatet, at omkostningerne ved hackerangreb er faldet for de uberegnelige regeringer, blandt andet fordi regeringerne ikke skal samle deres egne hackerteams, da hackerløsningen allerede er færdiglavet.

Det er blandt andet den russiske, kinesiske og pro-syriske regering, der er blevet identificeret og anklaget for at stå bag en række nutidige hackerangreb.

Udover hackerangreb delte Heather Adkins sine bekymringer for snagen fra USA's nationale sikkerhedsagentur, NSA, og sårbarheden ved email-kommunikation.

/ritzau/FINANS

Hackere knækker antivirusprogram som bruges af millioner 

TDC i strategisk sats på sikkerhedsmarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også