Klumme: Værdikæderne er en af de største trusler mod cybersikkerhed

Hver dag bliver danske virksomheder ramt af udefrakommende trusler og forsøg på cyberangreb. Det stiller nye krav til virksomheder landet over, for bliver du først ramt af et cyberangreb, kan det påvirke hele virksomhedens værdikæde.
Foto: IBM / PR
Foto: IBM / PR
Af Carsten Horst, Associate Partner, IBM Security

Den teknologiske udvikling er vigtig og uundværlig for fremtidens samfund. Et samfund hvor vi alle er forbundet, hvor verden aldrig har været mindre, og hvor vi kan samarbejde med folk på den anden side af jorden. Men digitaliseringen har også en bagside.

For når en virksomhed deler data i skyen med deres værdikæde, så indebærer det en alvorlig risiko for, at cyberkriminelle får fingrene i den.

Cyberkriminelle har nemlig udset underleverandører og samarbejdspartnere som et middel til at ramme større virksomheder.

Det betyder, at selvom du som virksomhed har fejet for egen dør og har styr på dit cybersikkerhedssetup, skal der kun én underleverandør med et mangelfuldt setup til at kompromittere al din data.

Helt konkret skyldes hvert femte datalæk, at et led i ens værdikæde har været udsat for et cyberangreb. Det viser vores seneste IBM-rapport, hvor vi har undersøgt 550 organisationer, og herunder hvordan de er blevet påvirket af databrud.

Nye trusler kalder på nye sikkerhedsløsninger

Det er særligt kritisk for Danmark og resten af Norden. For jo større en implementering af digitale løsninger – herunder overgangen til cloudbaserede systemer, der virkelig har taget fart i Danmark over de seneste år – jo større en risiko er der for, at der opstår datalæk og cyberangreb.

Det er derfor vigtigere end nogensinde, at virksomhederne stiller krav til alle deres leverandører og samarbejdspartnere om at sikre sin data og være forberedt på mulige databrud og cyberangreb, så det ikke ender ud i massive omkostninger for alle parter.

Denne praksis anvendes allerede de fleste steder, hvor der for eksempel stilles krav til, at hele værdikæden har en grøn og ansvarlig profil. At have et tilstrækkeligt værn mod cyberangreb bør på samme måde være en hygiejnefaktor.

Klumme: Danske bestyrelser skal forstå at cybersikkerhed også er deres ansvar

Klumme: På jagt efter it-medarbejdere? Så skal du lave ’software that matters’

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også