SF og IDA vil skrue kraftigt op for indsats mod cyberangreb

Det halter med den digitale sikkerhed i Danmark, mener SF og Ingeniørforeningen, IDA. De lancerer nu et fælles udspil, der skal lave om på det.
Foto: Claus Bech
Foto: Claus Bech

Både den offentlige sektor og private virksomheder skal rustes til at klare sig mod fjendtlige cyberangreb, lyder det fra SF og Ingeniørforeningen, IDA, i et fælles udspil.

”Både Rusland og Kina er meget aktive i forhold til cyberangreb. Vi er ét af de mest digitale lande i verden, og derfor er vi også nødt til at beskytte os mere,” siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til Radio4 med henvisning til, at Danmark ligger på en 16.-plads i forhold til cybersikkerhed i verden.

40 procent af de offentlige myndigheder og 65 procent af de små- og mellemstore virksomheder har således ikke styr på deres sikkerhed digitalt, ifølge Pia Olsen Dyhrs udtalelser til Radio4.

Forslagene i det nye udspil tæller alt fra at styrke cybersikkerhedskurser både i det offentlige og private, til at udbrede mærkningsordningen D-mærket, øge sikkerhedstilsynet med kommuner og regioner samt at styrke cybersikkerheden i forsvarsindustriens digitale materiel og at indføre krav om It-sikkerhed i forbindelse med alle offentlige indkøb.

Derudover skal kvalificerede ansøgere – danske såvel som udenlandske – ikke længere kunne afvises på IT-Universitet, fysik-uddannelsen og de relevante ingeniøruddannelser.

Ifølge cybersikkerhedsforsker ved DIIS Tobias Liebetrau indeholder udspillet mange brugbare elementer. Men han undrer sig over, at tiltagene primært er målrettet civilsamfundet og ikke militæret og det private marked for cybersikkerhed:

”Der er jo ikke er så meget fokus på, hvor truslen kommer fra. Kan vi på en eller anden måde stoppe eller imødegå de her cybertrusler tidligere og gå til roden af problemerne og forsøge at stoppe angrebene?” siger han.

Pia Olsen Dyhr er enig i, at der også skal investeres mere på den militære banehalvdel:

”Men der, hvor vi halter efter, det er på den civile del. Vores militære IT-fok er faktisk ret langt fremme,” siger SF-formanden.

Alle 7-Eleven-butikker er genåbnet efter hackerangreb

Operationer aflyses i Syddanmark grundet it-problemer


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også