Putin-tale udsat efter hackerangreb

Hackerangreb forsinkede den russiske leders årlige tale ved Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum.
Foto: SPUTNIK/VIA REUTERS / X02440
Foto: SPUTNIK/VIA REUTERS / X02440
Af Ritzau

På grund af et hackerangreb måtte Ruslands præsident, Vladimir Putin, fredag eftermiddag udsætte sin årlige tale ved Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (Spief).

Talen ventes at handle om den politiske og økonomiske situation i verden og Ruslands håndtering af udviklingen. Hackerangrebet er rettet mod det økonomiske forums hjemmeside.

Mødets arrangører oplyser, at talen, der skulle være holdt klokken 14.00, hvilket svarer til kl. 13 dansk tid. Det er uklart, hvornår talen går i gang.

Det er 25. gang, at Spief afholdes, men det økonomiske forum er klart anderledes end tidligere år, da mange af de sædvanlige deltagere er blevet væk på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Tidligere år har præsident Emmanuel Macron og tidligere forbundskansler Angela Merkel været blandt deltagerne ved det stort anlagte møde, som er kendt som ”Det Russiske Davos”.

Ifølge Roscongres, der arrangerer Spief, ventes der i år deltagere fra 90 lande eller flere. Men i år glimrer vestlige politikere, repræsentanter for store vestlige koncerner og vestlige økonomer og universitetsfolk med deres fravær.

Google vil begære sig konkurs i Rusland efter indefrysning af midler

Rusland forbyder Facebook-grundlægger indrejse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også